Info fra din formand om personalesituationen i KLS

Kære medlemmer

 

Husk at tilmelde jer vores Generalforsamling 24. maj, der igen i år bliver afholdt fysisk i Valby.

Vi har glædet os til at komme tilbage til en almindelig hverdag igen med fysisk fremmøde m.v.

De sidste 2 år og første del af dette år har været noget turbulent - og der har været en større udskiftning af personale her i KLS. Vi er forsat ikke i mål med at få ansat de sidste, men jeg kan dog allerede nu afsløre, at vi har fundet en ny medarbejder, der dog først tiltræder sin stilling fra den 1. juni.

Vi vil forsøge at gøre alt hvad vi kan, for at få tingene til at hænge sammen, mens vi søger nye kollegaer til at bistå os med at servicere jer – men vi er nok først i land efter sommerferien.

Jeg vil derfor igen opfordre jer til at undlade at kontakte os med nye sager og gamle sager, medmindre der er et absolut behov for det.

Vi gør alt hvad vi kan for at sikre, at ingen nuværende sager springer en frist eller andet, men undlad at kontakte blot for at spørger ind til status på en sag, medmindre I har modtaget noget nyt i sagen fra andre parter og skal gøre os opmærksomme på det.

Jer der har AES sager med os og har været vant til, at Noomi var arbejdsskadesagsbehandler kan også være rolige. Hvis I har givet os fuldmagt til jeres sager i AES, så får vi automatisk besked, når der kommer nyt fra AES i sagen. Og der hvor vi har behov for at tale med jer, skal vi nok tage kontakt til jer indenfor en frist m.v. Jeg håber på forståelse fra jeres side.

Nyd det gode vejr og at foråret samt sommeren er på vej.

Mimi Bargejani

Formand