Maddag 2022

21. september 2022

Igen i år sættes der fokus på køkkenpersonalets vigtige arbejde i daginstitutioner ved Maddagen 2022. Temaet bliver i år: farven grøn

Arbejder du med at lave mad til børn i en daginstitution? Så kan du og din institution deltage i årets MADdag 21. september 2022, hvor FOA sammen med Kost- og Ernæringsforbundet for 9. år i træk, har arrangeret en spændende dag med fokus på maden for at sikre, at køkkenmedarbejdernes ansættelsesvilkår ændres. Og for at sætte fokus på det fantastiske arbejde denne faggruppe er med til at udføre i det daglige, for at sikre gode og sunde madvaner til de mindste.

Tag allerede nu en snak med din institutionsleder om deltagelse i Maddagen. Læs meget mere her - også om tilmelding. BEMÆRK tilmeldingsfristen er 22. juni.