KLS hjalp da virksomhedsoverdraget medlem manglede den aftalte 4%'s lønstigning
Et medlem - der var blevet virksomhedsoverdraget til et privat firma pr. 01.05.24 - fik ikke i første omgang den 4% lønstigning, som vi har aftalt på det kommunale område.
Den nye arbejdsgiver var nemlig ikke bekendt med, at de også skulle følge den offentlige overenskomst i forhold til at have fået medarbejdere virksomhedsoverdraget i den nuværende overenskomstperiode der gælder fra 01.04.24 – 31.03.26
Medlemmet fik dog ved fagforeningens hjælp efterfølgende den manglede lønstigning på de 4 % efterbetalt fra arbejdsgiver – også her kunne det svare sig at være medlem af den overenskomstbærende fagforening.