Vær opmærksom på din restferie i forbindelse med årsskiftet
Kære alle
Nu nærmer vi os årets udgang og dermed også den 31.12.24. De af jer, som er i arbejde, skal huske at bruge den ferie, som er optjent i perioden 01.09.23-30.08.24.
Hvis I har ferie til gode, som er optjent i perioden 01.09.23 – 31.08.24 skal I huske, at man som udgangspunkt skal have brugt 4 ud af de 5 uger senest 31.12.24 - medmindre man har været lovlig ferieforhindret.
En lovlig ferieforhindring er blandt andet: sygdom eller barsel.
Så har man været syg og først er blevet rask så sent på året, at man ikke kan nå at holde 4 ud af de 5 ugers optjent ferie – vil den del af de 4 uger, som man ikke har nået at afvikle, blive overført til det nye afviklingsår, som går fra 01.09.24 – 31.12.25.
Er man syg året ud, så vil den del af de 4 uger man ikke har holdt, også automatisk blive overført til det nye afviklingsår.
Har man ikke fået brugt hele eller dele af den 5. ferieuge, så vil man som fuldtidsansat automatisk få værdien af dette udbetalt sammen med lønnen mellem januar og marts 2025.
Er man ikke fuldtidsansat, så skal man skrive under på en tro- og loveerklæring om, at man ikke har modtaget sociale ydelser i perioden.
Man kan også aftale med arbejdsgiver, at hele eller dele af den 5. uge overføres til næste afviklingsår. Det er dog kun noget man kan aftale, såfremt både du og din arbejdsgiver er interesseret i dette. Ellers har man ret til at få værdien af den hele eller dele af den 5. ferieuge udbetalt.
6. ferietimer er ikke en del af dette regnskab og her har man som udgangspunkt mulighed for at bruge ikke-forbrugte 6. ferie timer frem til 30.04.25
Den ferie man optjener fra perioden 01.09.24 – 31.12.24 behøver man ikke at bruge før den 31.12.25
Arbejdsgiver kan pålægge den ansatte, at man skal bruge ferien, såfremt der ikke er enighed om, hvornår den skal bruges. Dog skal man huske, at arbejdsgiver i sådanne tilfælde skal varsle ferien til afvikling med mindst 3 måneder - hvis det drejer sig om hovedferie (3 ugers sammenhængende ferie) og 1 måned hvis det drejer sig om brug af restferien.
Restferien kan afvikles i både hele dage såvel som uger.
Hvis I har ferie til gode, så håber jeg på at I må nyde ferien, når I kommer dertil.
Med venlig hilsen
Mimi Bargejani
Formand