Skal du bruge en bisidder?
Kære medlemmer
I KLS modtager vi henvendelser omkring ønske om, at vi deltager som bisidder til en samtale, I er blevet indkaldt til.
Det sker dog desværre ofte, at disse henvendelser kommer meget sent i forhold til, hvornår mødet skal finde sted. Vi kan ikke altid deltage som bisidder på det foreslåede tidspunkt, da vi også skal varetage mange andre opgaver. MEN som regel kan vi få flyttet eller udskudt mødet til et andet tidspunkt.
Derfor vil jeg opfordrer til, at I henvender jer hurtigst muligt, når I modtager en indkaldelse, hvis I har et ønske om, at vi skal deltage som bisidder – og ikke blot 1-2 dage før eller samme dag, som mødet skal finde sted. Desværre oplever vi, at mange af jer først kontakter os i sidste øjeblik.
I kan sende os jeres indkaldelse via jeres digitale postkasse og vedhæfte indkaldelsen – husk at vælge KLS som modtager. Den digitale postkasse sagsbehandles hver dag fra kl. 9-15, også på dage hvor telefonerne er lukket for opkald.
Det er også muligt at sende en kopi af indkaldelsen direkte via e-Boks til vores funktionspostkasse KLS@FOA.dk. Denne sagsbehandles ligeledes dagligt mellem kl. 9-15.
Overvej også at kontakte jeres TR (tillidsrepræsentant), hvis I har en TR på jeres arbejdsplads, da vi desværre ikke har ressourcer til at deltage som bisidder i alle typer samtaler.
Som udgangspunkt deltager vi som bisidder via TEAMS, hvor I enten kan sidde sammen med os her i Valby, deltage hjemmefra eller sidde sammen med jeres arbejdsgiver.
Husk, at det ofte er muligt at få flyttet tidspunktet og datoen for et møde, men det er nemmest at få dette gjort, hvis I henvender jer i god tid – og ikke først dagen før eller på selve dagen.