Kandidat til formandsposten i Pædagogisk sektor
Efter fristens udløb, er der indkommet 1 kandidat til formandsposten i Pædagogisk sektor
Bettina skriver om sig selv:
"Jeg sætter hermed mit kandidatur til formandsposten for Pædagogisk sektor til rådighed.
Jeg hedder Bettina Krohn Jensen og er 56 år.
Jeg er oprindeligt uddannet kommis i 1984, men søgte stilling som dagplejer i 1991 i Odense kommune. Her blev jeg ansat og var der indtil jeg flyttede teltpælene til Vestjylland i 2002, hvor jeg fortsatte som kommunal dagplejer.
Jeg har altid været faglig aktiv, og har i næsten alle år været tillidsrepræsentant, hvilket jeg stadig er for dagplejerne i Holstebro kommune. Jeg er valgt ind i Afdelingsbestyrelsen og sektorbestyrelsen, et arbejde som jeg sætter stor pris på. Jeg vil gerne være med der hvor jeg kan have indflydelse, og jeg deltager aktivt i de tiltag der er.
Jeg er energisk, har gåpåmod, humoristisk, lyttende, ordentlig og vedholdende. Jeg ser muligheder i stedet for begrænsninger, og er klar til at gøre en forskel for medlemmerne i FOA Midt- og Vestjylland, sammen med gode valgte/ansatte og dygtige tillidsvalgte.
Jeg har været med i en del af forløbet i sammenlægningen, da jeg har været konstitueret sektorformand for Pædagogisk Sektor i FOA Holstebro. Det har været en meget spændende proces, og jeg er nu helt overbevist om, at jeg er den rette person til formandsposten. Jeg ved, at der er meget at lære, jeg ved hvad jeg kan, og jeg ved der er god hjælp på sidelinjen. Hvis jeg bliver valgt, kan jeg forsikre jer om, at jeg går ind til opgaverne med et åbent sind, en god portion erfaring, og jeg vil kæmpe for Pædagogisk sektor i FOA Midt- og Vestjylland.
Venlig hilsen
Bettina Krohn Jensen"
Tilmeld dig til generalforsamlingen her