Kurt fik hjælp til ansøgning om seniorpension
Kurt Nielsen mødte overblik og overskud fra FOAs socialfaglige konsulent i forbindelse med sin sygdom og ansøgning om seniorpension
Kurt Nielsen blev som 38-årig ramt af kræft – men blev heldigvis helbredt. Desværre var kræftbehandlingen så kraftig, at hans krop blev 10 år ældre, end han faktisk var. Og på et tidspunkt var det nødvendigt for Kurt at få kigget på sin arbejdstid og senere søge om seniorpension. Derfor tog Kurt kontakt til Lone Fauerholdt Knudsen, som er socialfaglig konsulent hos FOA Midt- og Vestjylland.
”Når Lone siger noget, så er det sådan, det er. Hun er skarp som en ragekniv – og er rigtig god til at opsummere og forklare efter et møde, hvad der blev aftalt. Det er også muligt at ringe til hende og få svar på problemstillinger. Det er alfa og omega, at ansøgningspapirerne til fx seniorpension bliver udfyldt korrekt. Den professionelle hjælp kan følgelig bestemme udfaldet af ansøgningen. Derfor er det så vigtigt, at man altid kontakter FOA, inden man selv gør noget” – fortæller Kurt.
Læs hele hans historie i Det Lille FOA Blad, som er landet i din postkasse.
Du kan også læse bladet digitalt her