• Læs op
• Udskriv

Det hele startede den 1. april 1993, hvor jeg tiltrådte som barselsvikar som faglig sekretær i PMF. 4 år som tillidsrepræsentant for pædagogmedhjælperne i Grøftekanten, var min baggrund for at tiltræde denne post. Et stort spring ud i fagpolitisk arbejde, men et godt spring.

Den 9. april 2005 blev PMF fusioneret med FOA, og jeg endte i fordelingsprocessen i Holstebro afdelingen som arbejdsmarkedspolitisk ansvarlig og kasserer. Disse poster havde jeg indtil november 2005, hvor jeg blev valgt til afdelingsformand for FOA Holstebro. Dette var helt uventet, men jeg tog beslutningen og stillede op til valg sammen med 4 andre, og blev valgt. Nu blev det for alvor anderledes. Pludselig blev jeg ansvarlig for at lede en afdeling med 13 ansatte og valgte. Ansvarlig for afholdelse af bestyrelsesmøder og medlemsmøder og generalforsamlinger, samarbejde med a-kasse, bare for at nævne nogle ting. 

I 2007 kom så ilddåben med strejken blandt pigerne fra Ulfborg der nedlagde arbejdet for at få mere i løn, det var også nyt. At skulle fortælle dem, at de skulle gå i arbejde at forhandle med kommunen for at prøve at få dem til at give dem det de forlangte. Som I alle ved, så endte det med at de ingenting fik. Til gængæld fik de noget i 2008, hvor de også var i strejke, denne gang en strejke udløst af uenighed ved OK forhandlingerne.

Det har ikke altid været lige let at lede FOA Holstebro. Alt efter hvem der fortæller historien, men det har været spændende og jeg har nydt at være formand for afdelingen. Jeg har haft et team af dygtige politikere og ansatte bag mig og ved siden af mig. Vi var ikke altid enige, men man skal huske på, at det er igennem uenighed at man bliver stærk, og jeg mener, at vi havde en stærk afdeling i FOA Holstebro.

2022 kom så fusionen/sammenlægningen med FOA Herning. Vi blev til FOA Midt- og Vestjylland. 

Sammenlægningen betød, at der blev valgt en ny formand. Der skulle yngre kræfter til, og jeg blev så en af to næstformænd. Denne position har jeg haft det fint med, det har aldrig drejet sig om positioner i min optik. Medlemmerne har altid haft første prioritet i min arbejdsdag, og bør være det i alles arbejdsdag i fagforeningen.

Jeg har altid haft den holdning, at medlemmet skal kunne komme i fagforeningen og derigennem have adgang til a-kassen. Dette forhold er ændret. Nu er a-kassen flyttet ud, og medlemmerne skal lave en aftale for at komme til at tale med en medarbejder. Ligeledes er det min holdning, at fagforeningens kerneopgaver skal løses lokalt, at fagforeningen skal være stærk nok til at servicere jer medlemmer, og løse jeres sager når I beder os om det.

En lang historie kort. Min tid er kommet, det er tid at takke af og nyde mit otium. Derfor siger jeg farvel og tak den 31. juli 2024. 

En stor tak til jer medlemmer, tillidsvalgte og kollegaer der har været min omgangskreds i 31 år, tak for at I har troet på mig og givet mig støtte igennem alle disse år.