Hjælp os med at hylde de unge velfærdstalenter
Vi hylder velfærdstalenter under 36 år, som gør en forskel for vores ældste, yngste og mest sårbare borgere.
De unge talenter fortjener at blive hædret for deres faglighed og indsats. Og som samfund har vi en vigtig opgave i at sikre, at flere unge mennesker har lyst til at arbejde indenfor kernevelfærden.
Derfor er Velfærdens Talent 100 værd at bakke op om, når vi for 8. gang sætter jagten ind på Danmarks største talenter.
Der er åbent for nomineringer frem til den 5. april 2024. Nominering sker via: https://www.pensam.dk/talent
Hvordan bliver de 100 talenter udvalgt?
Dommerpanelet består af repræsentanter fra PenSam og FOA, som vil gennemgå alle indkomne nomineringer. Der vil blive lagt vægt på den skriftlige begrundelse for den nomineredes faglighed.
Hvad vinder man?
Velfærdstalenterne hyldes på Christiansborg. Fejringen i år bliver den 30. maj 2024. Vinderne får direkte besked og modtager et diplom, samt flot magasin med beskrivelse af alle de 100 udvalgte talenter.
Læs mere på PenSams hjemmeside