Ny afdelingsbestyrelse

Den 20. april 2010 holdt FOA Aalborg ordinær generalforsamling. En lang og spændende aften som trak ud på grund af omfattende valg.

Inden generalforsamlingen var der mange forskellige boder i forhallen. Mange fik foretaget et sundhedstjek, som blandt andet omfattede måling af kolesterol. Vejgårdhallen bød på en lækker forårsbuffet kl. 18 og kl. 19 gik mødet igang.

Jan Jensen og Pia Mehlby var aftenens dirigenter og styrede generalforsamlingen. Formand Kristian Gaardsøe holdt en omfattende beretning om 2009 og herudover fortalte han om planerne for de kommende overenskomstforhandlinger i 2011. Herefter var der debat og siden gennemgik kasserer Kim Jacobsen regnskab og budget.

Generalforsamlingen forløb alt i alt godt. Valgene blev holdt efter den nye fordelingsnøgle, som generalforsamlingen vedtog i 2009. Den ny fordelingsnøgle betød, at der forlods skulle vælges én person fra hver sektor. De resterende syv personer blev valgt efter indstilling på generalforsamlingen.

FOA Aalborgs nye afdelingsbestyrelse

 » Afdelingsbestyrelsen

Efter valgene takkede Kristian Gaardsøe de medlemmer, som stoppede deres aktive arbejde i FOA Aalborgs afdelingsbestyrelse.