Tillidsrepræsentanter med i vigtig undersøgelse

FOA Aalborgs tillidsvalgte i Region Nord, Vesthimmerland, Jammerbugt, Rebild og Aalborg Kommuner har netop modtaget en e-mail med et spørgeskema. Det handler om bedre fastholdelse af FOAs medlemmer. Næstformand Pia Pedersen opfordrer alle tillidsvalgte til at udfylde det elektroniske spørgeskema.

Rekruttering og fastholdelse
FOA Aalborgs undersøgelse indgår i et forskningsprojekt med Center for arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. Projektet handler om rekruttering og fastholdelse af medlemmer.

Spørgsmål i undersøgelsen handler om den enkeltes holdning til rekruttering og fastholdelse af kolleger i fagforeningen FOA. Endelig vil vi gerne have viden om deres erfaringer med rekruttering og fastholdelse.

Din holdning tæller
FOA Aalborg forventer og håber at langt de fleste tillidsvalgte vil tage sig tid til at udfylde spørgeskemaet. Din viden som tillidsrepræsentant er vigtig for FOA Aalborgs fremtidige arbejde, understreger Pia Pedersen.

Modtog du ikke en mail?
Skemaet blev sendt elektronisk og FOA Aalborg opfordrer derfor alle tillidsrepræsentanter til at tjekke den elektroniske post. Har du ikke modtaget et spørgeskema 13. april 2010 bedes du henvende dig til Ditte Heilskov Andersen i FOA Aalborg.

» Pia Pedersen, FOA Aalborg