Mere lighed i samfundet
”For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.”
Af: Formand Kristian Gaardsøe, Østerport 2, Aalborg
Nej, citatet kommer ikke fra regeringens principprogram, selv om det kan være nærliggende at tro, når man ser tilbage på den udvikling, som VKO har stået i spidsen for de sidste ti år, grådighedens årstid. Citatet stammer derimod fra Matthæus-evangeliet, og netop dette vers har givet navn til den såkaldte Matthæus-effekt, som i sin enkelthed går ud på, at de, som i forvejen har magt og rigdom, kan bruge disse ressourcer til at opnå endnu mere magt og rigdom. Det er denne effekt, vi ser slå igennem i markedsøkonomier som USA, hvor der ikke findes en stor offentlig sektor til at sikre en retfærdig omfordeling af ressourcerne. Resultatet er udbredt fattigdom og stor social ulighed.
Men desværre behøver vi ikke længere at skue over Atlanten for at opleve disse fænomener. Det seneste årti har VK-regeringen gennemført markante forringelser i den kernevelfærd, som de selv påstår at være garant for. Dagpengeperioden er blevet forkortet fra fire til to år; der er givet skattelettelser, som kun er kommet de rige til gode; starthjælpen har kastet flygtninge og indvandrere ud i fattigdom og der er skåret kraftigt på efteruddannelse. Og skulle nogen stadig være i tvivl om, at VK-regeringen først og fremmest er de riges regering, så kan man kaste et blik på nogle af de udmeldinger, der er kommet i den seneste tid:
Afskaffelse af efterlønnen, som altovervejende vil ramme faglærte og ufaglærte lønmodtagere; mere brugerbetaling til gengæld for flere skattelettelser til de rigeste samt en forkortelse af SU-perioden, som vil betyde, at de studerende, som ikke har en rig mor og far, vil være nødt til enten at stoppe inden de er færdige eller gældsætte sig.
Fattigdommen er steget markant under den siddende regering, og uligheden er vokset med ekspresfart. Det er ikke kun økonomisk ulighed, der er problemet. Fordelingen af sundhed og gode leveår er også i høj grad ulige. Således kan en velstillet mand forvente at leve ti år længere end en mand med lav indkomst. Efterlønnen, som regeringen nu vil afskaffe, er med til at råde en smule bod på denne ulighed, da den giver nedslidte mulighed for at trække sig tilbage og nå nogle rare, afslappende år, inden de skal herfra. Men Matthæus-effekten fornægter sig ikke: også det skal nu tages fra dem, som i forvejen har lidt.
FOA er ret imod denne afvikling af velfærdsstaten. For os drejer det sig om at give lige muligheder, også for dem der i udgangspunktet er svagere stillet. En stærk offentlig sektor med en høj grad af omfordeling og lighed for alle står centralt i FOA's bud på velfærd.
FOA ønsker ikke flere skattelettelser til Løkkes og Barfoeds rige venner. De klarer sig nok uden deres hjælp. Vi mener, at skattelettelserne til de rigeste skal rulles tilbage og i stedet bruges på velfærd. Pengene har det ikke altid bedst i borgernes (læs de riges) lommer.
I FOA er vi desuden lodret uenige i de Konservatives forslag om øget brugerbetaling, som vi ser som et direkte opgør med velfærdsstaten. Det vil utvivlsomt skabe endnu mere ulighed i danskernes sundhed. Vi foreslår derimod mindre brugerbetaling på tandlægebesøg og medicin.
For FOA handler fremtidens velfærd grundlæggende om at sikre, udbygge og hele tiden udvikle den nuværende velfærdsmodel. I modsætning til VK-regeringen, som synes at have travlt med at afvikle den. Der er brug for en ny retning i Danmark og en regering, der skaber vækst og arbejdspladser. Som vil sikre uddannelse og efteruddannelse og som seriøst vil gå ind i kampen imod den stigende ulighed.