Snigmord på efterlønnen

Efterlønsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er et direkte angreb på de mennesker, der har knoklet hårdest og længst på arbejdsmarkedet.

Særligt nedsættelsen af efterlønsperioden fra fem til tre år vil ramme socialt skævt. Det går ud over social- og sundhedspersonalet og husassistenter, som i dag gør brug af hele efterlønsperioden, fordi de simpelthen er nedslidte. Ligesom med alt andet, der er kommet fra VKO’s hånd, er det her hamrende asocialt. Det er et kæmpe tilbageslag for ligheden i Danmark. For efterlønnen har siden den blev indført været med til at sikre en mere retfærdig fordeling af gode leveår. Vi ved, at mennesker med ingen eller kort uddannelse lever kortere end deres mere veluddannede medborgere, og de er typisk kommet ind på arbejdsmarkedet som syttenårige. Forringelsen af efterlønnen vil frarøve disse mennesker muligheden for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det er hamrende uretfærdigt. Men dog ikke særligt overraskende for en borgerlig regering, der har brugt det sidste årti på at forsøge at gøre egoisme og social uretfærdighed til deres mantra.

En ting er den sociale slagside. Et andet relevant spørgsmål, man bør stille, er, hvorvidt forringelserne af efterlønnen vil have den effekt, som der bliver lagt op til. Regeringen mener, at forliget vil forbedre de offentlige finanser med 18 mia. kroner i 2020, og at beskæftigelsen vil øges med 65.000 personer. Jeg tillader mig at stille mig tvivlende over for disse tal.

For det første: hvordan kan man være sikker på, at der er 18 mia. kroner at hente? Hvad med de mange reelt nedslidte, som rent faktisk ikke kan arbejde mere? De vil jo bare skulle flyttes til andre former for offentlig forsørgelse. Her kan der ikke være mange penge sparet. For det andet: hvordan kan man være sikker på, at forringelsen af efterlønnen vil øge beskæftigelsen? En stor del af dem, der går på efterløn, gør det, fordi deres arbejdskraft alligevel ikke efterspørges. Hvad er der overhovedet vundet ved, at de skal om bag i arbejdsløshedskøen at stå? Så længe regeringen ikke har nogen som helst planer om at sparke gang i væksten, vil beskæftigelsen ikke vokse. Tværtimod vil arbejdsløsheden stige. Det giver også dårlig mening at tvinge seniorer ud på arbejdsmarkedet i en situation, hvor ungdomsarbejdsløsheden stiger med raketfart. Var det ikke bedre at sørge for at finde arbejde til de mange unge, som er på vej ud i langtidsledighed?

Heldigvis er dette ikke virkelighed endnu. Vælgerne får mulighed for at sige fra over for regeringens, DF's og Det Radikales snigmord på efterlønnen.