Thyra Frank – fra helt til figenblad

Man kan ikke andet end at beundre en person som Thyra Frank. En, der tør at gå imod strømmen, bøje reglerne og måske endda omgå dem med det sigte at hjælpe sine medmennesker.

Thyra Frank er en moderne helt, der ligesom Robin Hood ikke er bange for at gå myndighederne ret imod. Vi hylder disse helte, og det er der som sådan ikke noget galt i. Men ville det ikke være bedre, hvis vi slet ikke havde brug for helte? Det er jo i dårlige tider med krig, undertrykkelse og social elendighed, at heltene skyder frem. Folk som Thyra Frank er om noget et symptom på de dårligere tider, vi gennemlever i disse år. Ville det ikke være bedre, hvis vi ikke havde brug for folk, der er nødt til at omgå lovene for at sikre folk et værdigt liv? Ville det ikke være bedre, hvis Robin Hood ikke havde været tvunget til at bekrige Sir John og sheriffen af Nottingham for at give fattiglemmerne lidt mad på bordet? Ville det ikke være bedre, hvis det danske velfærdssamfund kunne sikre dets borgere et trygt og værdigt liv fra vugge til grav? Folk som Thyra Frank er et symptom på, at der er noget galt. Dybbøl Mølle maler ikke helt som den skal. Det er paradoksalt nok det borgerlige regeltyranni, der har banet vejen for Thyra Franks heltestatus. Ikke mindst hendes eget tidligere parti, Venstre, har været katalysator for denne udvikling. Som leder af plejehjemmet Lotte har hun først og fremmest kæmpet imod og praktiseret civil ulydighed imod sit eget partis politik.

En af Thyra Franks første udmeldinger efter at være blevet udråbt som Liberal Alliances spidskandidat i Nordjylland var, at hun ønsker at styrke ældreplejen ved at skaffe sig af med 40.000 ansatte. Hun forsikrede dog, at det ikke drejer sig om folk på gulvet, men hverken hun eller Anders Samuelsen var på den anden side i stand til at svare på, hvor de ville finde de 40.000 overflødige offentlige ledere. At man kan styrke noget som helst ved at bruge færre ressourcer er en kendt borgerlig idé, som bygger på en ”logik” kun forbeholdt netop de borgerlige. Ude i den virkelige verden ved vi, at færre ressourcer altid vil være lig med dårligere service og arbejdsmiljø. Sådan er det bare.

Det er ret gennemskueligt, hvad det er, Liberal Alliance håber at opnå ved at engagere Thyra Frank som deres kandidat. Det er jo ikke nogen stor hemmelighed, at når det kommer til fordelingspolitiske spørgsmål, så ligger Liberal Alliance helt ude på højrefløjen. De ønsker at afvikle velfærdsstaten, som vi kender den. De ønsker en flad skat på 40 pct. hvilket er lig med mere ulighed. De ønsker et samfund, hvor de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere. Thyra Franks fornemste opgave er at være det figenblad, der skal skjule de grimmeste sandheder om Liberal Alliances værdier og politik. Hun skal give dette ultraliberalistiske parti et socialt ansigt. Men det er nærmest så gennemskueligt, at det er en hån imod vælgerne.