Tillidsvalgte fik ny ammunition

FOA Aalborg holdt i sidste uge et tredages kursus for cirka 130 fællestillidsvalgte, tillidsvalgte og arbejdsmiljørepræsentanter på Sæby Søbad.

-Det er der en god grund til - det er nemlig helt afgørende, at de tillidsvalgte får større viden om deres felt, fordi kravene til deres indsats hele tiden bliver større, fortæller næstformand Pia Pedersen.

Deltagerne fik præsenteret et spækket program med workshops, alsidige indlæg og foredrag. De fortæller, at det var inspirerende og at de blev udfordret på både faglighed og kreativitet. Emnerne spændte vidt - alt fra kommunikation med pressen, til Facebook over ekstraordinært ansatte og coaching. 

Derudover var der fokus på den tillidsvalgtes rolle

  • i forhold til TR aftalen
  • i forhold til FOA Aalborgs fremtid
  • i forhold til medlemsorganisering
  • i forhold til ekstraordinært ansatte

Det tre dage lange kursus har været med til at opkvalificere deltagerne som netop nu er mere udfordret end nogensinde. De skal håndtere kollegernes opsigelser og omplaceringer samt de ekstraordinært ansatte som de også skal tage hånd om, fortæller Pia Pedersen.

Flere deltagere fortæller, at kurset også har været et godt forum for at få vendt udfordringer eller blot til at snakke fagpolitik med tillidsvalgte fra andre faggrupper end den man selv tilhører. Alt i alt et rigtig godt kursus - fagligt såvel som socialt er tilbagemeldingen. Nu er de klædt på med ny "ammunition" til at klare sig ind til de igen skal på et et nyt fagligt kursus i FOA-regi.