Velfærd kræver mere en blot peanuts!

Først var det den private sektor, som frontalt blev ramt at krisen og arbejdsplader forsvandt i hobetal. Nu bliver kniven svunget over den offentlige sektor og de offentlige arbejdspladser står for tur. Som fagbevægelse, har vi pligt til at være med til at holde samfundet på sporet, og sikre at vi kommer ud på den anden side, som et stærkere fællesskab. Vi skal derfor arbejde os ud af krisen og ikke vælge sparevejen og udlicitere de offentlige opgaver til private virksomheder. Men det kræver, at vi tør tænke nyt, gå i dialog og udfordre den måde vi i dag tænker velfærd på. Det kræver, at vi tænker i reformer der styrker samfundet og ikke svækker den offentlige arbejdsstyrke i en sådan grad, at det bliver utrygt at være offentligt ansat.

Der skal ny vækst til
En stærk og effektiv offentlig sektor skal være en af grundstenene for fremtidens vækst. Der er brug for ny vækst som vej ud af krisen. Nogle af de oplagte værktøjer for at øge væksten er at investere i arbejdslivet, et godt arbejdsmiljø, give de ansatte mulighed for uddannelse og giver plads til kreativitet og innovation hos den enkelte medarbejder gennem medindflydelse og inddragelse.

Et arbejdsliv i balance
Det vil være oplagt at formulere en samlet arbejdstidsreform på arbejdsmarkedet. Den skal blandt andet have fokus på retten til fuld tid, udbetaling i stedet for afspadsering, balance mellem familie og arbejdsliv – herunder arbejdsmiljøet.

Kollektiv og individuel indflydelse
Der er brug for velfærdsledelse, hvor der er fokus på at vise tillid til medarbejdernes faglige skøn og professionelle dømmekraft og vurderinger. Større indflydelse på eget arbejde medfører både en mere effektiv offentlig sektor og tilfredse medarbejdere.

Mere uddannelse = større effektivitet
Uddannelse er et effektivt instrument til at sikre større beskæftigelse og dermed flere arbejdstimer. Det er derfor afgørende, at alle unge sikres en grundlæggende uddannelse, og at efter- og videreuddannelse får en langt mere synlig rolle på arbejdspladsen.

Det er netop der – i velfærdssamfundets kerne – at den kompetente arbejdskraft opdyrkes og vedligeholdes.