Danske pengesedler
Efterbetaling på 198.000 kroner til medlem på grund af forkert løngruppe!

Fik 198.000 efter løntjek i FOA Aalborg

Har du tjekket din lønseddel for nylig?
Et medlem som ønsker at være anonymt, fik for nylig tjekket løn i FOA Aalborg. Den kommunalt ansatte social- og sundhedsassistent troede, som de fleste andre FOA-medlemmer, at lønnen var okay og alt var i den skønneste orden.

Tilbagebetaling og otte løntrin
Men denne gang var der sket en tastefejl på lønkontoret, som betød at social- og sundhedsassistenten var indplaceret i en forkert løngruppe helt fra ansættelsens start. I alt betød fejlen en efterbetaling til FOA-medlemmet på 198.000 kroner, som inkluderer løn, renter, feriepenge og manglende pension siden 2005. Dertil kommer otte løntrin som social- og sundhedsassistenten er berettiget til fremadrettet. Undervejs i ansættelsen var medlemmet steget i løn, men kun i kraft af individuelle tillæg.

Ansatte skal selv dokumentere erfaring
FOA opdager at hun er placeret i en fejl løngruppe og det betyder, at hun ikke havde fået for dels fire og ti års erfaring. Medarbejderens erfaringsdato var korrekt og det kunne snyde ved første øjekast på lønsedlen. Fejl med erfaringsdato forekommer ellers jævnligt på de lønsedler som FOA Aalborg tjekker. Det er medlemmets eget ansvar at fremvise dokumentation for tidligere erfaring og gøre opmærksom på den straks ved ansættelsen. Opfordringen til alle medlemmer er at tjekke erfaringsdatoen, særligt hvis man bliver ansat et nyt sted og det gælder medlemmer i alle faggrupper.

Hurtig tilbagebetaling
Lønsagen med social- og sundhedsassistentens fejlindplacering har været en af de letteste FOA Aalborg har haft til dato. Kommunen indrømmede straks, at der var tale om en tastefejl og det betød hurtig tilbagebetaling til medlemmet, men sådan er det desværre ikke altid.