Heidi Kure Ambjørn sparede 5261 kroner på at skifte forsikringsselskab.

Forsikringsbesparelse betaler Heidis faglige kontingent

Heidi sparede fem tusinde kroner ved blot en enkelt opringning til PenSam.

Heidi Kure Ambjørn blev så overrasket over tilbuddet på forsikring, at hun straks måtte tage imod det. I første omgang ville hun blot sikre sig gavekortet på 200 kroner, som PenSam tidligere har sat på højkant, hvis de ikke kan give et bedre tilbud, end det selskab man har i forvejen. Tilbuddet gælder frem til 31. december 2014.

Tjek dine forsikringer

Næsten for godt til at være sandt
Overraskelsen blev ikke mindre, da hun fik det på skrift og den årlige besparelse beløb sig til ikke mindre end 5261 kroner. ”Jeg troede næsten ikke, at det kunne være sandt,” siger social- og sundhedshjælper Heidi Kure Ambjørn. Hun skiftede til PenSam Forsikring 1. december 2014 og kan konstatere, at beløbet betaler hele hendes faglige kontingent i FOA Aalborg (355,50 kroner pr. måned).

Besparelse trods udvidet forsikring

Forud for opringningen til PenSam fandt Heidi sit budgetskema frem, for at have styr på udgifterne på forsikring. Med de nuværende forsikringsudgifter foran sig ringede hun for at se, om der var noget at spare. Heidis årlige forsikring plejer at være på 13.000 kroner, men fremover kan hun nøjes med at betale præcist 5260,95 kroner. Heidi har endda fået en bedre forsikring, da hun nu har to hunde med i forsikringen i stedet for én, hun har fået hævet indboforsikringen, og desuden har hun fået fri kilometer på bilen. Dertil kommer SOS autohjælp i hele Europa.

Tilbuddet om at blive kunde i PenSam Forsikring er for FOA-medlemmer, og vil du se om du kan spare penge, kan du læse mere her:

Også gode tilbud via LO
Udover PenSam forsikring benytter Heidi sig også af flere tilbud i FOA-regi. Hun har bl.a. brugt LO-kortet flere gange og senest fik hun 20 procent rabat på reparation af forruden hos Dansk Bilglas.