Saltum byskilt
Jammerbugt Kommune har siden 2014 skåret udgifter til ældre med -3.797 kroner pr. ældre borger.

Jammerbugt: Mærkbare konsekvenser af besparelser

Heidi Blæsberg og hendes kolleger ser nu for alvor konsekvenserne af besparelserne som har betydet, at plejehjemmet er presset efter en fyringsrunde, fordi lokalpolitikere med budgetaftalen 2015 besluttede at skære 10 procent af udgifterne til de ældre over 65 år.* Siden 2011 har kommunen sammenlagt skåret en fjerdedel af ældreområdet ifølge en gennemgang, som Politiken Research har lavet. De besparelser har været mærkbare og nu tager de ansatte bladet fra munden.

Må springe over rengøring og bad
Konkret har det betydet, at to blev opsagt, så de nu er 16 fastansatte i plejen til at passe 22 beboere i dag-, aften- og nattevagter samt en rengøringsassistent og en rotationsvikar. Lige nu er det er ferietid på Saltum Plejecenter og Heidi fortæller, at de ikke har fået afløsere ind i sommerferien. Normalt er de fem i dagvagt og seks, hvis der er elever. Derfor er det ekstra hårdt, da de i ferietiden blot er fire på arbejde i dagtimerne. Alene tanken om at være så få kan gøre de ansatte stressede. Heidi fortæller også, at de for nylig fik en sygemelding, så de kun var tre på arbejde. Det betød, at de var nødsaget til at springe over både rengøring og bad til de ældre - også selvom de fik en vikar i nogle timer.
 Det er blot nogle af de konsekvenser som besparelserne på plejecentret har fået på arbejdsmiljøet og fagligheden. Det som også stresser personalet er politikernes planer om at privatisere Saltum Plejecenter, så en privat udbyder også skal trække et overskud ud af det eksisterende budget, som efter Heidis mening allerede har nået et minimum.

Borgere og pårørende stiller flere krav
 Heidi er social- og sundhedsassistent og har været i faget de seneste 20 år. Hendes
 vurdering er, ”at borgerne og de pårørende er blevet langt bedre til at stille krav og formulere dem. De kræver kort og godt mere og mere af os og det har også indvirk-ning på vores arbejdsbyrde.” Derudover er der de øgede krav til dokumentation som gør, at vi ikke har den fornødne tid til plejen.

Mangler tid til at rehabilitere
 Politikerne ønsker samtidig at de ældre skal rehabiliteres, så de bliver mere selvhjulpne til fordel for dem selv og for plejepersonalet. ”Flere gange har jeg selv forsøgt at rehabilitere borgere, men vi har simpelthen ikke tid til at gøre noget mere. Desværre ser det ud til at være lettere og hurtigere at gøre det hele selv end at hjælpe de ældre til at blive mere selvhjulpne,” fortæller Heidi Blæsberg. FOAs sektorformand Jan Jensen er bange for, at politikerne allerede har sparet fortjenesten ved rehabilitering væk, inden den har fundet sted. Rehabilitering kræver, at man investerer tid hos den enkelte borger, men er man ikke villig til at afsætte den fornødne tid, så er rehabilitering dømt til at mislykkes.

Ta med mig på arbejde kære politiker!
 Den øgede arbejdsbyrde gør, at social- og sundhedsassistenter som Heidi føler sig slidt. Hun indrømmer, at det sker, at ansatte benytter liften alene, også selvom det er forbudt. Det er for dumt af os at gøre det, når vi nu skal være to om at benytte den for at sikre patienten og os selv det bedst mulige arbejdsmiljø. Heldigvis fortæller Heidi også, at hun er fortaler for at overholde arbejdsmiljøloven og i stedet sige: ”Pyt det når vi ikke i dag”. Det kan jo ikke nytte noget, at vi nedprioriterer fagligheden – så hellere få en klage, så det bliver synligt, at vi ikke kan nå de opgaver der er. Heidi vil fremover opfordre de pårørende til at klage til politikerne, så de hører om virkelighedens verden på plejehjemmene. Hun ville faktisk ønske at en af de lokale politikere ville komme med i en ottetimers vagt for at få syn for virkeligheden i plejen.

Både unge og erfarne tvivler på faget
Mange ansatte virker triste og modløse, og bliver der skåret mere i plejen frygter Heidi, at de ikke er der mere – enten fordi de ikke kan modstå det arbejdspres de bliver udsat for eller også bliver de syge af det.

 Heidi fortæller, at de har en meget dygtig ung pige ansat i et rotationsprojekt på Saltum Plejecenter. Det hele har set meget lovende ud, og hun har været rigtig glad for arbejdet, men lige nu tvivler hun faktisk på om hun vil fortsætte i faget på grund af de nye besparelser.
 Heidi er bange for at sygdom, stress og slidtage skal gøre hende og hendes kolleger uarbejdsdygtige før tid. Sektorformand Jan Jensen er bekymret på vegne af de FOA-ansatte: ”Vi er på vej i en gal retning, når dygtige unge mennesker tvivler på faget, fordi de er presset på arbejdsmiljøet og på fagligheden.”

Menneskeligheden kniber det med
 Heidi fortæller, at hun er uddannet til at gøre noget og til at iværksætte initiativer som bl.a. gør at beboerne ikke bliver undervægtige, og at de ikke sidder passivt og kigger ned i en tallerken. Desværre skorter det på tiden til at leve fagligheden ud i livet. Den største frustration er, at Heidi og hendes kolleger dagligt skal prioritere mellem nødkald, toiletbesøg, bad, ernæring, tøjvask, diverse telefonkontakter, mid-dagshvil til beboerne, elevvejledning, pårørendepleje, rengøringer, doseringer og dokumentation. Der er efter Heidis overbevisning flere faste aktiviteter de skal over-komme, men sjældent er der tid og ro til det hele. Plejepersonalet forsøger at opretholde fagligheden, men menneskeligheden kniber det med. De er hos de ældre når de skal på toilet og når de skal have mad, men aktiveringen og stimuleringen den er borte, ifølge social- og sundhedsassistent Heidi Blæsberg fra Saltum Plejecenter.

* Kilde: Politiken Research