• Læs op
• Udskriv

Hvad sker der egentlig med personalet, når man arbejder alene i dagvagt, aftenvagt eller nattevagt? 

Tager man udgangspunkt i hjemmeplejen foregår meget af arbejdet én til én, altså medarbejderen besøger borgeren alene. Der sker derfor ingen faglig sparring i den aktuelle situation. Derudover betyder et stigende tidspres, at det bliver sværere og sværere at holde en ordentlig frokostpause på 29 minutter sammen med kollegerne. Man får derved ikke mulighed for den spontane faglige sparring, der finder sted, når man får sat sig ned og får tid til at reflektere over dagens oplevelser.

Alvorlige konsekvenser...
Ved manglende faglig og personlig sparring kan stress over manglende tid på kørelisterne, oplevelser af trusler, vold og lignende på sigt få mere alvorlige konsekvenser for medarbejderen i form af sygemelding med stress eller depression. Dette kunne måske være undgået, hvis der havde været mulighed for at tage tingene i opløbet ved at snakke det igennem med en kollega.

Samtidig påvirker alenearbejde også omgangstonen på arbejdspladsen, hvor det psykiske arbejdsmiljø er under pres og overskuddet til at være forstående for kollegaers behov for hjælp eller dårlige dage er ikke-eksisterende. Enhver er sig selv nærmest og man kører sit eget løb for at passe mest muligt på sig selv.

Regeringen og kommunerne skal huske på, at alenearbejde tærer på psyken og giver mange sygedage; nogle kommer aldrig tilbage på arbejdsmarkedet igen på grund af psykiske problemer i form af stress, depression, angst m.m.

Tid til faglig sparring - tak!
I FOA Aalborgs social- og sundhedssektorbestyrelse mener vi, at der skal være mere tid til faglig sparring og medarbejdere nok til at det kan lade sig gøre i det daglige. Det kan godt være, at det koster mere økonomisk her og nu, men omvendt vil det også være omkostningstungt i form af sygemeldinger og folk udenfor arbejdsmarkedet, hvis der ikke gøres noget. Hvad er så bedst?

Vi er ikke i tvivl - flere penge til området!