Henvend dig i FOA, hvis du er eller har været ansat under 3-2-2-modellen i Aalborg Kommune

Gælder kun for ansatte med puljetimer!

FOA Aalborg vil gerne i kontakt med alle, der har været eller er ansat i Aalborg Kommune under aftalen, som kaldes 3-2-2 modellen. 

Modellen er kendetegnet ved, at medarbejderen kun planlægges med en del af sine vagter og derudover har et årligt antal puljetimer, som kan fastlægges med kortere varsel. Modellen har været kendt i kommunen siden 2006.

FOA vil gerne i kontakt med alle nuværende og tidligere ansatte, da man er blevet opmærksom på, at nogle medarbejdere har fået for lidt i løn, da der i nogle tilfælde har været fejl i beregningen af lønnen. FOA Aalborg ønsker derfor at alle, som har været eller er ansat efter modellen, skal have efterset sin løn. Det er ikke sikkert, at der findes flere sager med den type fejl, men FOA mener, at eksemplerne har en sådan karakter, at der kan være lignende sager.

Løn og ansættelse i FOA Aalborg er i dialog med Aalborg Kommune omkring fejlene. Kommunen er indstillet på at efterse alle sagerne, men der kan være nogle udfordringer med at finde sagerne.


Ansatte under 3-2-2-modellen skal give besked i FOA

Derfor bedes alle tidligere og nuværende ansatte under den nævnte model i Aalborg Kommune kontakte Rikke Lentz med følgende oplysninger:

  • fulde navn
  • fødselsdato
  • ansættelsesperiode under modellen

  • ansættelsessted

  • kontaktoplysninger -mail og telefonnummer 

    Det er vigtigt, at det tydeligt fremgår, at henvendelsen drejer sig om 3-2-2 modellen.  

 

Du kan sende oplysningerne via e-mail

rikl@foa.dk

Eller du kan indlevere dine oplysninger på et stykke papir i FOA Aalborg (att. Rikke Lentz)