NemID – én kode til det hele

...også i FOA Aalborg

Det har det seneste år været muligt at anvende NemID til de dele af FOAs hjemmeside, hvor det også er muligt at bruge adgangskode. Nu har FOA Aalborg taget skridtet fuldt ud, og det betyder blandt andet, at det er en forudsætning at benytte NemID, når du tilmelder dig aktiviteter.

Oversigt over aktiviteter i FOA Aalborg 

Tilmeld dig flere aktiviteter med samme login
Fordelen med NemID er, at alle der eksempelvis tilmelder sig FOA Aalborgs aktiviteter kan se om der er ledige pladser, inden de tilmelder sig. Når du har logget dig på med NemID ved en aktivitet, så kan du på samme login tilmelde dig flere aktiviteter efterfølgende, og derfor kan du med fordel tilmelde dig flere FOA-aktiviteter på én gang. 

Desuden er metoden mere sikker end den tilmeldingsmetode FOA Aalborg tilbød tidligere. Med indførslen af NemID, som i forvejen bruges af pengeinstitutter, SKAT og rigtig mange andre, slipper FOAs medlemmer for at skulle huske en særlig FOA-adgangskode. Dermed får du som bruger en kode mindre at huske på. Desuden letter det FOA Aalborgs administration af aktiviteterne betydeligt – så alt i alt en win-win-situation.

NemID kan også bruges på disse områder:

  • Web-a-kassen, hvor man bl.a. udfylder dagpengekort

  • Tillidszonen, FOAs særlige hjemmeside for tillidsvalgte

  • Jobsøgning+, som giver FOA-medlemmer adgang til en række avancerede jobsøgefunktioner

  • Faglige netværk og debatfora for de enkelte faggrupper