Foto: Inge-Marie Krøier

Britta er pædagogisk assistent i multikulturel børnehave

Øget normering gavner børnene!

I Aalborg Kommune har der siden 2014 været fokus på social normering. Britta Dyrby Pedersen, som er pædagogisk assistent, er ansat i et børnehus, som har en pædagog i social normering ansat. Britta er sammen med sine kolleger med til at skabe pædagogiske miljøer, som gør det lettere at have dansk som andet sprog. Aalborg Kommune har bevilliget de ekstra normeringer til institutioner, hvor nogle familier har særlige behov, men måske er normeringen på lånt tid?

 

Pædagogisk assistent med mange kasketter

Britta arbejder i Børnehuset Troldereden i Nørresundby, hvor hun har været ansat siden 1. november 2007. Oprindelig er hun uddannet køkkenassistent, men hun har undervejs erhvervet sig nogle særlige kompetencer med børn. Hun har bl.a. passet bosniske flygtningebørn, været i en ungdomsklub og arbejdet som 'hjemme-hosser', og undervejs har hun også taget en PGU (Den Pædagogiske Grunduddannelse). Britta er også tillidsrepræsentant for cirka 10 kolleger i Lindholm Løvvangen området, og det har hun været siden 2008. Det synes hun er spændende, da det kræver en del at have styr på rettighederne, og så sætter hun stor pris på den erfaringsudveksling der er med de andre tillidsvalgte.

 

I første omgang var Britta vikar i Troldereden, men blev fastansat, da der blev en stilling ledig. I institutionen som både rummer børnehave og vuggestue, er der ansat én pædagog i social normering, som forbedrer institutionens grundnormering, og dermed giver bedre mulighed for at støtte udviklingen hos børn i udsatte positioner. Derudover har Aalborg kommune flere sprogmedarbejdere som kan støtte ansatte og familier når der er et særligt behov.

 

Mange nationaliteter – udfordrer og beriger

Når man som institution modtager familier med mange forskellige nationaliteter, kan der opstå udfordringer af forskellige karakter. I Troldereden har de modtaget familier fra Syrien, Bosnien, Iran, Indien og Irak. Det betyder, at der ofte er en sproglig barriere, og der bliver derfor brugt ekstra ressourcer på at etablere og vedligeholde forældresamarbejdet. Samtidig er der også kulturelle forskelle som uomtvisteligt også har indflydelse på forældresamarbejdet. En pædagog i social normering giver personalet bedre muligheder for netop at prioritere samarbejdet.

Selvom der kan være store udfordringer, har det også givet Britta stor indsigt i de kulturer som børnene kommer fra, og Britta har sammen med sine kolleger også valgt, at netop de mange kulturer skal være børnehusets overordnet tema i 2017.

 

Børn er børn uanset nationalitet

På spørgsmålet om der er forskel på børn, siger Britta prompte: ”Nej børn er børn uanset baggrund – men det som giver os udfordringer er eksempelvis sproget”. Børnene har ofte et dobbeltarbejde, og de skal mestre at indgå i to kulturer. De skal lære to sprog på samme tid og samtidig adskille sprogene. Det er for langt de fleste børn ikke svært, men alligevel en udfordring som kræver støtte fra forældre og personale.

God opbakning fra forældrene

Forældreinddragelsen og samarbejdet fungerer godt i Troldereden. Personalet vægter at skabe en god stemning i forhold til forældrene, hvor det er naturligt at inddrage forældrene ved både bekymringer og almindelige hverdagssnak. Det er derfor ikke usædvanligt, at der i et rum er samtale med nogle forældre alt imens der i et andet rum samles en IKEA-reol med hjælp fra en forælder. Det vidner om, at personalet vægter at skabe en stemning med plads til både sjov og alvor. Der er også god opbakning når der eksempelvis indbydes til arrangementer, og alle forældre værdsætter at kende de ansatte, og til sådanne arrangementer er der netop god mulighed for at skabe en god relation.

 

Flere voksne gavner børnene

Den øgede personalenormering giver bl.a. mulighed for opdeling i flere små grupper og flere ture ud af huset. Børnene har lettere ved at komme i kontakt med en voksen. Det er godt for alle børn, men især for børn i udsatte positioner. Britta roser, at de ansatte har haft sparring fra en indsatspædagog, der bl.a. har lært dem hvordan de kan yde en bedre indsats for børnegruppen. Det sætter Britta stor pris på: ”Det er skide godt at få ny inspiration, og så stiller indsatspædagogen ofte nogle nye spørgsmål, som får os til at se børnene og institutionen med nye øjne,” siger Britta.

Hun fortæller endvidere, at hun har stor deltagelse i den pædagogiske praksis - hun planlægger aktiviteter, er på ture ud af huset, åbner og lukker børnehuset. Hun har også været vejleder for en PAU-elev og på ønskesedlen har hun en vejlederuddannelse.

 

Opslagstavlen: Kvalitet i daginstitutionen set fra et forældreperspektiv  

Opslagstavlen: Kvalitet i daginstitutionen set fra et forældreperspektiv

  

Opslagstavlen: Kvalitet i daginstitutionen set fra et børneperspektiv 

Opslagstavlen: Kvalitet i daginstitutionen set fra et barneperspektiv