• Læs op
• Udskriv

Men inden vi kan komme rigtig i gang med forhandlingerne på det offentlige område, har Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Forhandlingsfællesskabet besluttet en timeout, som man har meddelt arbejdsgiverne. Det er en timeout, hvor vi skal have hentet lærerne og underviserne på den perron, vi efterlod dem på ved de seneste overenskomstforhandlinger. Her skete der det, at Regeringen overlod til Kommunernes Landsforening at udarbejde et forlig, så de kunne lave et regeringsindgreb. Det er loven kaldet lov 409, som jo er den ”overenskomst”, som lærerne og underviserne arbejder under i dag. Det kan ikke være i nogens interesse, i hvert tilfælde ikke i fagbevægelsens interesse, at nogen efterlades på perronen ved overenskomstforhandlinger.

Med en timeout viser vi arbejdsgiverne, at vi ikke ønsker at blive behandlet på samme måde, og at lærerne og undervisere skal have startet forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale, inden andre fagforeninger går i gang med forhandlingerne.

Et af de store krav for FOAs medlemmer er, at vi får taget hul på forhandlingerne om ligeløn og får prioriteret lavtlønnen højere end ved de seneste forhandlinger. Det har vist sig at være sværere end som så, da mange andre forbund ikke har set det som det helt store issue i overenskomstforhandlingerne. Det viser sig nu, at der er opstået en større solidaritet. Således har Sundhedskartellet, SL, BUPL og FOA enedes om at rejse krav om ligeløn og lavtløn for de offentlige ansatte medlemmer.

Det er helt rart at vi på den måde begynder at vise, at fagbevægelsen er et stort fællesskab, hvor solidaritet og ligeværd kommer til udtryk. Desuden viser det en vis styrke overfor arbejdsgiverne.

Nu vil det så vise sig, om solidariteten og fællesskabsfølelsen holder hele vejen. Jeg håber selvfølgelig, at alle står ved de aftaler, der er lavet i fagbevægelsen om at støtte op om hinanden, så vi ikke efterlader nogen på perronen i en kommende overenskomstforhandling. Og jeg tror også på, at det må lykkedes denne gang, da det jo har vist sig, at Danmark ikke er på fallittens rand, men at opsvinget efterhånden har bidt sig fast. Det må helt klart smitte af på de forhandlinger vi indleder omkring juletid, således at medlemmerne kan se frem til at få del i opsvinget.