• Læs op
• Udskriv

Tidligere hjemmehjælper Minna Kristensen er værd at lytte til – hun har nemlig mange års erfaring i plejen, og hun deler gerne sin holdning med andre FOA-ansatte. Hun er i den heldige situation, at hun ikke har risiko for fyring, eftersom hun allerede er stoppet på arbejdsmarkedet. Minna mener, at det er vigtigt, at FOAs medlemmer udtaler sig, men hvis man ønsker at kritisere, skal det være på en sober og saglig måde – som eksempelvis Dennis Kristensen gør det. Minna blev inspireret til at involvere sig i debatten, da hun havde læst et par artikler om arbejdsforholdene i plejen.

Hun indrømmer, at hun undervejs i ansættelsen hos Aalborg Kommune har været frustreret, og det handler primært om forskellige idealer for plejen – hendes personlige idealer og kommunens idealer. Heldigvis lykkedes det hende at finde en mellemløsning, som hun selv kunne leve med. Det som var hårdest var når Minna oplevede, at hun ikke kunne nå de opgaver der var på kørelisten. Det smitter af på nærværet overfor borgerne, hvis man hele tiden skal skele til uret.

Plads til forbedringer

Minna mener, at god ledelse er altafgørende i plejen, og hun har store roser til Jonna Tøttrup, som i hendes øjne har været en fantastisk hjemmeplejeleder. Men når det er sagt, så har kommunen nogle udfordringer som selv fantastiske ledere ikke kan ændre med et snuptag. Der er nogle meget firkantede regler for visitation. Eksempelvis er det ikke muligt at visitere sengeredning, og det til trods for, at rigtig mange borgere er alt for dårlige til selv at varetage den opgave, og derfor må plejepersonalet klare det, selvom det ikke er registreret nogen steder! ”Det største problem er dog, at kommunen bruger alt for meget tid på at udarbejde fine formuleringer og mål for plejen. Jeg synes, at det var meget bedre, hvis de brugte tid på at lytte til medarbejderne,” understreger Minna Kristensen.

Arbejdede også i fritiden

Efter Minnas mening var det bedre, at kommunen accepterede, at opgaver med mennesker tager tid. Hun mener, at tid i de senere år har været en mangelvare i plejen, og hun følte ofte, at der ikke var den tid som opgaverne krævede. Det betød, at hun nogle gange brugte 15 minutter på at læse op på de borgere, som hun senere på dagen skulle besøge. PDA’en gjorde det muligt for hende, og hun indrømmer, at hun ofte gjorde det uden betaling. Det kunne også ske, at hun, i stedet for at spise frokost, skrev journal og spiste når vagten var slut. Ifølge Minna, var hun langt fra den eneste som arbejdede gratis i plejen. ”Havde jeg skrevet dokumentationstiden på, så vidste jeg, at lederen ville overskride budgettet, og så kunne vi regne med en medarbejdertilpasning. Men i bund og grund handler det jo om, at de inde ved skrivebordene ved for lidt om, hvad vi laver ude i den virkelige verden.

Hun kunne ønske, at de lyttede en lille smule mere til de ansatte, og at de ansatte ville dele udfordringerne med ledelsen – da det ellers er svært at ændre på situationen. Egentlig kunne Minna være ligeglad, da plejen er fortid for hende, men det er hun ikke. Hun tænker meget på kollegerne i plejen – det er jo dem hun savner - ikke jobbet! 

Lad politikerne få indsigt i den virkelige verden!

”Jeg synes ikke, vi skal have skattestop for at nogen kan få flere penge, og så tænker jeg, at et samfund altid vil være kendetegnet på den måde, hvorpå det behandler de svage,” siger Minna. Hun ville bare ønske, at politikerne havde mere indsigt i den virkelige verden. Hun er godt klar over, at der er ting som ansatte i plejen nødvendigvis må registrere, men indimellem følte hun, at det var meget svært at gøre en forskel. Og var der meget travlt, undlod hun at spørge ind til hvordan Fru. Pedersen havde det, da hun ikke havde tid til at følge op.

Ifølge Minna er der et stort behov for, at der bliver vist respekt overfor de ansatte og at de ældres behov tages alvorligt. Efter hun stoppede, skrev hun et langt brev med både roser og kritikpunkter for plejen. Et af kritikpunkterne var, at kommunen ansatte en kommunikationskonsulent for at fortælle om de gode historier i plejen – netop i en tid, hvor der var mange negative overskrifter om kommunens plejehjem. Ifølge Minna, var det en meget dårlig løsning, og hun ville ønske, at de i stedet brugte pengene på flere ansatte i plejen, så der bliver mere tid hos borgerne.

Manglende tid, er efter Minnas overbevisning, det største problem, og hun håber virkelig, at politikerne snart får øjnene op for det – om ikke andet så når de selv sidder og har behov for hjælp! Dertil kommer, at man i kommunen arbejdede efter et budgetteret lavere sygefravær, og det håber hun sandelig er fortid, men tvivler dog på, at det har ændret sig meget på to år. Minna håber, at hun ikke får brug for hjælp til personlig pleje. Det er ikke ønskværdigt, da der ikke bevilges den tid, der er brug for.