Kristian Gaardsøe, formand for FOA Nordjylland: Vi blir beskyldt for at være griske. Vi bliver beskyldt for at være kollektive egoister, men det er vel ikke for meget forlangt, at de lavest lønnende får en større del af kagen.
Foto:
Inge-Marie Krøier
Det er ikke min lock-out!
Nu er virkeligheden, at det går godt i Danmark. Vi er ude af krisen. Og det må derfor være helt rimeligt at også offentligt ansatte, får del i opturen.
Af: Kristian Gaardsøe, Østerport 2, 9000 Aalborg
Overenskomstforhandlinger er ikke for sjov. Det er alvor, når der forhandles om prisen for arbejdskraften, også i den offentlige sektor.
Ikke for at lyde hverken arrogant eller bedrevidende, er der ikke mange overenskomstforhandlinger som jeg har deltaget i, hvor forhandlingerne er gået ud på at forringe overenskomsterne, altså den løn de offentligt ansatte skal leve af.
Så når Sofie Løhde siger, at vi blot vil ha og ikke gi, kan hun have ret. Vi har mange krav for nu skal de offentligt ansatte også have andel i opsvinget.
Men det er jo ikke ensbetydende med, at fagforeningerne ikke ønsker ændringer i overenskomster og ej heller, at fagforeningerne ikke er samfundsbevidste.
Nu er virkeligheden, at det går godt i Danmark. Vi er ude af krisen. Og det må derfor være helt rimeligt at også offentligt ansatte, får del i opturen.
Det virker som om vi lever i to verdener, en arbejdstager og en arbejdsgiver/politiker verden.
Arbejdsgiverne beskylder fagforeningerne for at tage befolkningen som gidsler, når vi har udtaget 10% af medlemmerne til strejke. Selvsamme personer synes så, at det er helt naturligt og nødvendigt at udtage 90 % af fagforeningernes medlemmer til lockout.
Det hænger sku da ikke sammen.
Løhde, Ziegler og Kuhnau må tage ansvaret på sig og indrømme, at lockouten med lammelse af hel samfundet er deres ide og beslutning, og ikke forsøge at fedte det af på hårdarbejdende medarbejdere, der blot er gået til overenskomstforhandlingerne som aftalt.
Vi blir beskyldt for at være griske. Vi bliver beskyldt for at være kollektive egoister. Men det er vel ikke for meget forlangt at fagforeningerne stiller krav om sikring af reallønnen, så købekraften opretholdes.
Det er vel ikke for meget forlang, at kræve, at lærerne får en arbejdstidsaftale som andre offentlige lønmodtagere.
Det er vel ikke for meget forlangt, at vi kræver at kvinder får løn der er lig med deres mandlige kollegers.
Det er vel ikke for meget forlangt, at de lavest lønnende får en større del af kagen.
Det er vel ikke for meget forlangt, at de statsansatte får sikring for, at arbejdsgiverne ikke bare kan fjerne deres frokostpause, bare fordi de har lyst og mulighed for det. Der har længe været en tillidskrise mellem offentligt ansatte og politikerne. Arbejdsgivernes optrapning af konflikten gør bestemt ikke tillidskrisen bedre. Nu er der blot snak om en tillidskløft i stedet.
Det er helt klart en politiseret kamp vi er vidne til og en del af. Politikerne spiller højt spil med Danmark. De lammer Danmark 10. april og må selvfølgelig bære ansvaret for deres beslutninger.
Fagforeningerne er klar til kampen om ordentlige løn og ansættelsesforhold for de offentligt ansatte. Og vi står sammen om denne mission og vil ikke knuses af Moderniseringsstyrelsen og politikerne.
Det er ikke min lock-out.