Kløvermarken: Varige løsninger for bedre pleje af demente
De social- og sundhedsansatte på Plejecenter Kløvermarken har fokus på refleksion, adfærd og stjernestunder i forhold til de demente beboere!
Af: Inge-Marie Krøier
Bedre udredning og behandling i fokus
Der blev for alvor sat fokus på demens efter regeringen udarbejdede den nationale handleplan, som sætter fokus på bedre kvalitet i udredning og behandling af borgere med demens, og projektet er en udløber af handleplanen. I Thisted Kommune har blandt andre ansatte fra Plejecenter Kløvermarken deltaget. Målet har været at skabe et bedre liv for demente ældre og deres pårørende. Gennem lokale læringsmiljøer har de gjort en stor indsats for at skabe et kompetenceløft blandt medarbejdere og ledere.
I samarbejde med ledelsen har de valgt to særlige indsatsområder de ville arbejde med – nemlig mentalisering og stjernestunder. Stjernestunder giver mere eller mindre sig selv, men hvad er mentalisering? Kort sagt drejer det sig om at forstå egen og andres adfærd. En mental tilstand er blandt andet følelser, tanker, behov, mål og grunde. Og vi mentaliserer alle, når vi interagerer med hinanden. Det er dog sjældent, at vi er opmærksomme på, at vi gør det. Mentalisering er noget som foregår i hverdagen for det meste uden, at vi er bevidste om det – eksempelvis når interaktionen med den anden glider let, og vi har det rart og godt med hinanden.
På Kløvermarken samler de på stjernestunder - teamleder Anne Tølbøll og beboer Ellen Mark Nielsen.
Relationer frem for opgaver
Tillidsrepræsentant Hanne Hedegaard fortæller, at de blandt andet har haft et øget fokus på relationer til beboerne i stedet for opgaver. Det vil sige, at de hele tiden arbejder med sig selv, og hvordan de kan påvirke beboerne med deres ro eller mangel på samme. Det handler om mødet med det andet menneske, og hvordan vi håndterer relationen. I fællesskab reflekterer de åbent om det de gør, og hvorfor de gør det. Har det været en succes, så kan det give kollegerne mod på at bruge den samme metode – eller hvis det har været knapt så hensigtsmæssigt, så kan det skabe dialog om nye løsningsmodeller.
Hanne fortæller, at en af beboerne havde for vane at ringe efter hjælp rigtig mange gange. Som et forsøg arbejdede de med at tage forebyggende kontakt til beboeren. Det har været en succes og i kraft af ekstra opmærksomhed og berøring, så ringer hun ikke efter dem i samme omfang som tidligere.
Sæt ord på og evaluér
På Kløvermarken har de en buddy-ordning, hvor de to og to har et fagligt samarbejde. Det kan eksempelvis være godt at tale med sin buddy om, hvordan man håndterer relationen til en beboer. I de samtaler tvinges de til at sætte ord på hvad de gør, og hvad de kan gøre bedre. I fællesskab arbejder de med, hvordan de kan agere mere hensigtsmæssigt i forhold til de demente, og Hanne fortæller, at det kræver tillid mellem alle ansatte at tale om det de gør. Det kræver, at man sætter sig selv i spil og holder den løbende evaluering af relationerne ved lige.
Social- og sundhedspersonale er rigtig gode til at fokusere på alt det der foregår fra halsen og nedefter, men ofte undlader vi at tale om det der sker i hovedet på os. Det øver vi os på at tale om nu, og det er de tanker som jeg bl.a. deler med min buddy. Det er ikke tidskrævende, men handler mest om at læsse af og komme videre, fortæller social- og sundhedsassistenten.
Refleksion og fælles mål
Den markante forskel fra før de blev involveret i Projekt Fremfærd Demens er den åbne refleksion som finder sted dels fra buddy til buddy og imellem ansatte. De tvinger sig selv til at stille spørgsmål ud fra hvad de gør i dag og hvordan de forestiller sig, at de bedre kan lykkes med de relationer som er en væsentlig del af de opgaver de løser.
Hanne mener, at de er nået rigtig langt som personalegruppe, og at de har ændret tankegang i forhold til hvordan de agerer og hvad de gør. De arbejder også med at give feedback, så det ikke bliver til kritik, men til respons, som de hver især kan arbejde videre med.
Brug dig selv!
Vi arbejder i høj grad ud fra princippet om selvledelse, og det betyder, at der altid kan ske en forskydning, hvis jeg eksempelvis vurderer, at en borger har behov for ekstra tid til kontakt eller berøring. På den måde bliver vi ikke styret af systemer eller lister med opgaver. Endelig skal vi turde åbne os over for borgerne og bruge os selv, så vi indgyder ro og god stemning, så beboerne føler sig trygge.
Ved fælles hjælp
Samlet set føler Hanne sig begejstret over alt det de har lært i forbindelse med Projekt Fremfærd Demens. Hun beskriver eksempelvis, at de har hjulpet en urolig borger som havde svært ved at falde til ro og sove. I fællesskab fandt de frem til en ny rutine, hvor de hver aften beder Fader vor sammen med hende, og det har skabt ro og tryghed hos hende. At bede Fader vor var noget genkendeligt for hende, og det fandt de frem til via hendes ”livshistorie.” For en mandlig beboer giver barbering ro og for en tredje giver det mening at synge. Alle beboere er forskellige og ved fælles refleksion kan de finde nye og bedre løsninger, fortæller Hanne med stolthed over det kompetenceløft der er sket på Plejecenter Kløvermarken.
Teamleder Anne Tøløll fortæller, at det har været rigtig godt, at de undervejs har haft en facilitator tilknyttet. Han har hjulpet dem videre ved at stille nye spørgsmål, der har givet input til, hvad de kan gøre for at skabe bedre kvalitet i arbejdet med borgere, der lider af demens. Takket være projektet har de tilegnet sig et fælles sprog, og med det i rygsækken er det blevet lettere for alle at sætte ord på nærværet og de daglige refleksioner, som er blevet en helt naturlig del af arbejdet. Hun er stolt over de nyerhvervede kompetencer som de alle har erhvervet. Hun vurderer, at den største forandring drejer sig om den åbenlyse refleksion der foregår om relationerne. Alt i alt er hun stolt over den positive forandring.
”I FOA Nordjylland kan vi kun rose demensprojektet på Kløvermarken, da det sætter den faglige refleksion i centrum. Dialog om det man gør som ansat, øger uvilkårligt det faglige niveau, og det er klart en fordel for ansatte, beboere og ikke mindst elever,” understreger sektoransvarlig Jesper Hermansen
_____________
Fakta om Projekt Fremfærd Demens
- Thisted Kommune er én af seks kommuner som har deltaget i Projekt Fremfærd Demens
- Målet har været at forbedre demensindsatsen og inspirere andre
- Succeskriterierne for projektet var at skabe et kompetenceløft hos alle ansatte og ledelse
At tage med en beboer på cykeltur skaber gensidig glæde - endnu en stjernestund.