FOA Nordjylland søger tværfaglig sekretær

FOA Nordjylland søger en tværfaglig sekretær til sektorområderne. Vi søger en selvstændig, udadvendt og dynamisk kollega til varetagelse af faglige opgaver på tværs af vores sektorområder, med tiltrædelse snarest muligt.

Stillingen ønskes besat med en person med erhvervs- og organisationserfaring.

FOA Nordjylland arbejder for at sikre fagforeningens medlemmer ordentlige løn og ansættelsesforhold inden for en lang række faggrupper. Medlemmet skal være i fokus og det er derfor afgørende, at du er medlemsorienteret og servicemindet.

Arbejdsopgaver:

  • Servicering af de faglige sekretærer, der har ansvaret for sektorområderne
    • Social- og sundhedsområdet
    • Pædagogisk område
    • Serviceområdet
  • Tovholder på fagforeningens faggruppenetværk
  • Analyser
  • Forberedelse/klargøring til de sektoransvarlige

Vi søger en person, som

  • Er vedholdende, selvstændig og struktureret i sit arbejde.
  • Har initiativ og mod på at tackle nye udfordringer i et dynamisk miljø, hvor opgaverne vil ændre sig i takt med din og FOA Nordjyllands udvikling.
  • Har gode samarbejdsevner og kan yde den optimale service overfor vores medlemmer.
  • Erfaring med arbejde i en politisk styret organisation.
  • Interesse og lyst til projektstyring og/eller projektdeltagelse i tværgående projekter.
  • Gode formidlings- og kommunikationskompetencer.
  • Mod på en travl og til tider hektisk arbejdsdag.
  • Et godt overblik og kan bevare det under pres.
  • En god og veludviklet humor.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende, selvstændigt og spændende job.
  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø.
  • Et job som du selv løbende kan være med til at udforme.
  • Et job med gode muligheder for personlig udvikling.

Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingen er på fuld tid med aflønning efter gældende overenskomst samt en arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Kristian Gaardsøe. 

Ansøgning:
Skriftlig ansøgning med CV sendes til susanne.tranholm@foa.dk senest 7. januar 2020 mrk. ”Tværfaglig sekretær”.

Der holdes ansættelsessamtaler fredag 24. januar 2020.