Mens Danmark stille og roligt skruer op for aktivitetsniveauet, så forventer vi i FOA Nordjylland først at være tilbage i fuld vigør efter sommerferien. Foto: Colourbox Læs op Udskriv Torsdag den 14.05.2020 FOA Nordjylland ruster sig til et travlt efterår Mens Danmark stille og roligt skruer op for aktivitetsniveauet, så forventer vi i FOA Nordjylland først at være tilbage i fuld vigør efter sommerferien. Det handler blandt andet om færre opgaver for nogle ansatte og om at være parat til et travlt efterår, hvor mange møder og aktiviteter forventes at skulle gennemføres. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Inge-Marie Krøier Nogle af grundene til FOA Nordjylland ikke arbejder på højtryk skyldes: At FOA Nordjylland endnu ikke kan holde alle de medlemsaktiviteter som vi plejer – grundet Rigspolitiets forbud mod arrangementer og forsamlinger. At de færre aktiviteter betyder færre opgaver for nogle ansatte i FOA Nordjylland. Derfor er de ansatte i fagforeningen blevet opfordret til at tage kurser for at dygtiggøre sig. Desuden er de ansatte i fagforeningen også blevet opfordret til at holde så meget ferie og fleks som muligt, så de er klar, når der igen bliver mulighed for øget aktivitet, hvor flere kan samles til faglige møder, foredrag og andre initiativer på tværs af fag. Selvom vi i den kommende tid ruster os til et langt højere aktivitetsniveau i efteråret, så er vi stadig klar, hvis du har brug for hjælp eller vejledning om løn og ansættelse. En del af FOA Nordjyllands ansatte er tilbage fra deres hjemmearbejdspladser og igen fordelt i de to fagforeningshuse i Thisted og Aalborg. Alt er dog ikke helt som det plejer, da vi selvfølgelig har ekstra fokus på rengøring og i øvrigt gør alt for at overholde de gældende afstandskrav. Det betyder, at alle medlemmer fortsat kan komme i kontakt med os og der er faktisk flere muligheder fortæller FOA Nordjyllands formand Kristian Gaardsøe: Du kan skrive sikkert via MitFOA Du kan ringe til 46 97 29 00 i normal åbningstid. Du kan ringe til hotline 46 97 12 50 efter normal åbningstid (ferielukket fra uge 28-32). Du har også mulighed for at holde virtuelle møder med en faglig medarbejder i FOA Nordjylland. Du kan fortsat komme til fysiske møder i FOA Nordjylland, hvis du har en forudgående aftale. Vi siger tak til alle jer som har været med til at bære Danmark igennem krisen på sundhedsområdet, og til alle jer som er blevet hjemme, har begrænset de sociale kontakter og i øvrigt sikret behørig afstand i alle sammenhænge.