Jesper Hejlman Hermansen og Kristian Gaardsøe
Jesper Hejlman Hermansen og Kristian Gaardsøe

Frivillige på plejehjem er dobbelt social dumping

De kommer tilbage uge efter uge med bankende hjerter og godt humør på de nordjyske plejehjem. De serverer kaffe, arrangerer ture og spiller krolf med beboerne. Men desværre bliver de frivillige alt for ofte sat til at løse opgaver, som de ikke er kvalificerede til.

Det er en kæmpe indsats, der leveres af frivillige uge efter uge i Nordjylland. Men kommunerne og lederne på plejecentrene skal trække en benhård skillelinje mellem faglighed og frivillighed. Og den linje er flydende alt for mange steder.

80 procent af alle social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter der er ansat på plejehjem, møder frivillige i deres daglige arbejde (FOA 2017). Og hver tiende social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent siger, at dagligdagen kun kan hænge sammen, fordi frivillige giver en hånd med. Det vil sige at frivillige er med til at løse kerneopgaverne.
Det er et skræmmende tal, at man er afhængige af frivillige, når det i stedet burde være en kvalificeret, uddannet social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent, som gjorde arbejdet. Og jeg frygter, at tallet bare vil stige, i takt med at der kommer flere ældre.

De seneste 10 år har voldsomme nedskæringer nemlig gjort livet mere surt for både personale og borgere på plejehjemmene. Mange social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er fyret, selvom der i virkeligheden var stærkt brug for dem. Kommunerne ser derfor en fidus i at frivillige tager sig af så mange opgaver som muligt. Men det er ikke bare social dumping. Det er dobbelt social dumping. Social- og sundhedshjælperne og social- og sundhedsassistenterne mister deres arbejde til gratis arbejdskraft. Og de frivillige laver reelt arbejde uden løn.  

I FOA Nordjylland anerkender vi, at det er en politisk beslutning, om en arbejdsgiver ønsker at gøre brug af frivillige. Men det er afgørende, at de ordinært ansatte skal varetage alle de visiterede og lovbestemte opgaver. Ikke frivillige. De ansatte har faglige kompetencer, som frivillige ikke kan eller skal udfordre, selvom de frivillige eventuelt har egne faglige erfaringer på området.

Men der er et andet og overset aspekt. De frivillige løser mange af de opgaver, som personalet med glæde ville have udført, men bare ikke har tid til. Krolf i haven, køre en tur i rickshaw med to beboere, synge en fællessang. Servere kaffen. Alt det, som måske ikke står øverst i arbejdsbeskrivelsen, men som er virkelig vigtigt. Alt det, der skaber relationer og nærhed mellem borgerne og personalet. Konsekvensen er, at kontakten til borgerne bliver mindre nær. Og det tager hårdt på arbejdsglæden, oplever mange social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. 

Der opstår ofte etiske gråzoner i samarbejdet mellem frivillige og ansatte. De frivillige har ikke tavshedspligt som de ansatte. De skal ikke dokumentere det de oplever eller hører. Desuden er volontørerne heller ikke forsikrede. Ærgerligt, hvis de falder og brækker benet.


FOA Nordjylland har for længst accepteret at de frivillige er kommet for at blive. Men spillereglerne skal være knivskarpe. Og vi opfordrer alle plejecentre og øvrige institutioner, der bruger frivillige til at aftale klare regler. Og diskutere dem med jævne mellemrum.

For de ansattes skyld. Til de frivilliges fordel. Så de ældre får den bedst mulige pleje og omsorg.

 


 Politisk ledelse i FOA Nordjylland