Gravid kvinde
Hold øje med Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor de har offentliggjort listen over særligt udsatte borgere.

Gravide også i risikogruppe for corona

FOA Nordjylland har fået flere henvendelser fra gravide FOA-medlemmer som har været i tvivl i forbindelse med barsel. Nogle arbejdsgivere og fagpersoner har desværre ikke været opmærksomme på gravide som en del af den særlige risikogruppe.

Fra sundhedsmyndighedernes side betragter man gravide som værende i øget risiko ud fra et forsigtighedsprincip af hensyn til den gravide og det ufødte barn. Vurderingen er taget for en sikkerheds skyld, da gravide generelt er mere modtagelige for infektioner. Derfor kan det være betryggende at vide, at man som gravid kan gå fra på barsel i uge 28, hvis man fx har borgerkontakt.

”Desværre har vi i FOA Nordjylland oplevet, at nogle fagpersoner ikke informerer de gravide om muligheden for at blive hjemsendt før tid, medmindre man kan omplaceres til andre opgaver. Det er problematisk og derfor håber vi, at alle kolleger til gravide vil gøre dem opmærksomme på den mulighed, siger Leif Vestbjerg-Nielsen som er arbejdsmiljø-ansvarlig i FOA Nordjylland. Den anbefaling gælder både for ansatte under den private og den offentlige overenskomst.

Hold dig opdateret
I øvrigt er det vigtigt, at alle medlemmer holder øje med Sundhedsstyrelsen særlige anbefalinger, da de kan ændre sig. Derfor opfordrer vi alle til at følge med på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor de har offentliggjort listen over særligt udsatte borgere:

Personer i øget risiko for corona

Når det gælder barselsregler, er der forskel på overenskomsterne, og her er det vigtigt, at holde sig orienteret eller kontakte FOA Nordjylland ved tvivl.

Råd og regler om familieliv - herunder barsel