Hold dig stærk! FOAs medlemmer skal være de stærke - undgå derfor al unødig smittefare! Foto: Inge-Marie Krøier Læs op Udskriv Torsdag den 12.03.2020 Hold dig stærk! FOA Nordjylland bakker i en tid med pandemi ekstra særligt op om alle FOAs medlemmer. Det gør vi fordi mange medlemmer har og får et helt særligt ansvar i de kommende uger. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Inge-Marie Krøier Ingen er i tvivl om, at der kommer til at hvile et ekstra stort ansvar på netop social- og sundhedspersonalets skuldre, og derfor skal de og vi for alt i verden undgå at udsætte nogen for smitterisiko - Hold jer stærke – lyder opfordringen fra FOA! Coronavirus har bredt sig eksplosivt, og derfor skal vi som faglig organisation for de medlemmer der skal være de stærke også sende det signal, at vi på ingen måde vil være smittespredere. Det gør FOA Nordjylland ved at bakke op om myndighedernes udmeldinger og i øvrigt træffe de mest fornuftige valg midt i en pandemi som griber ind i alles hverdag. Formålet med alle initiativer er at medvirke til at minimere og forsinke smittespredning. Der må som statsministeren siger udvises samfundssind. Til enhver tid skal vi følge de råd der bliver givet om coronavirus. Det gælder særligt Sundhedsstyrelsens krav til sundheds- og ældrepersonale om at blive hjemme efter rejse i corona-områder. Det gælder særligt for dig der arbejder med syge, ældre og svækkede borgere. I FOA Nordjylland sætter vi ind på følgende måde her og nu: Bakker op om myndighedernes udmeldinger Aflyser alle FOA Nordjyllands aktiviteter på ubestemt tid Arbejder med reduceret bemanding i fagforeningshusene i Thisted og Aalborg Opfordrer alle til at skrive eller ringe, hvis de ønsker kontakt med fagforeningen Læs mere her: Alle FOA Nordjyllands aktiviteter aflyses på ubestemt tid Hold dig opdateret på:http://coronasmitte.dk