Midlertidig regelændring for elever under Covid-19

Mange af FOAs elevmedlemmer har hjulpet til under Covid-19 ved at tage ekstravagter eller ved at deltage i nødberedskab.

Kan du nå det, så er det vigtigt, at du ringer til FOAs A-kasse inden du starter andet arbejde ved siden af elevlønnen.

Hvis du tager ekstravagter eller deltager i nødberedskab, kommer du til at tjene penge ved siden af elevlønnen, som vil betyde, at du skal efterbetale medlemsbidrag og ATP til staten. FOA har kontaktet Beskæftigelsesministeren for at finde en løsning på problemet. På baggrund af FOAs henvendelse, har ministeren lavet en ændring af reglerne, så det du tjener i perioden fra 1. april 2020 til og med 30. juni 2020 ikke tæller med, når vi tjekker, om du har haft indtægt ved siden af elevlønnen.

Ring, hvis du har indtægt ved siden af din elevløn
Hvis du kun kommer til at tjene noget ved siden af din elevløn i perioden fra 1. april 2020 til og med 30. juni 2020, skal du ikke efterbetale medlemsbidrag for fritagelsesperioden. Hvis du har indtægt ved siden af din elevløn inden 1. april 2020 eller efter 30. juni 2020, skal du efterbetale medlemsbidrag og ATP. Det er vigtigt, at du ringer til FOAs A-kasse inden du starter andet arbejde ved siden af elevlønnen, så vi kan stoppe dit elevkontingent, så du ikke kommer til at skulle efterbetale medlemsbidrag og ATP til staten.