Kristian Gaardsøe - september 2019
Møder i fagforeningshusene til august

Møder i fagforeningshusene - igen til august

Mens Danmark stille og roligt skruer op for aktivitetsniveauet, så forventer vi i FOA Nordjylland først at være tilbage i fuld vigør efter sommerferien. Vi er fortsat i en coronatid, og det betyder, at vi stadig skal have fokus på den risiko der er for alle. Derfor har vi i FOA Nordjylland besluttet, at vi IKKE holder fysiske møder - herunder uddannelse af tillidsvalgte og andre aktiviteter i fagforeningshusene, før tidligst i august.

Selvom nogle tillidsvalgte og netværk måske har brug for at holde møder, så har vi i FOA Nordjylland besluttet, at vi IKKE holder fysiske møder - herunder uddannelse af tillidsvalgte og andre aktiviteter i fagforeningshusene, før tidligst i august. Har I brug for at holde møder, så opfordrer vi jer til at gøre det virtuelt. 

Klar, hvis du har brug for os
Selvom vi i den kommende tid ruster os til et langt højere aktivitetsniveau i efteråret, så er vi stadig klar, hvis du har brug for hjælp eller vejledning om løn og ansættelse. En del af FOA Nordjyllands ansatte er tilbage fra deres hjemmearbejdspladser og igen fordelt i de to fagforeningshuse i Thisted og Aalborg.

Alt er dog ikke helt som det plejer, da vi selvfølgelig har ekstra fokus på rengøring og i øvrigt gør alt for at overholde de gældende afstandskrav. Det betyder, at alle medlemmer fortsat kan komme i kontakt med os og der er faktisk flere muligheder:

  • Du kan skrive sikkert via MitFOA
  • Du kan ringe til 46 97 29 00 i normal åbningstid.
  • Du kan ringe til hotline 46 97 12 50 udenfor normal åbningstid også helligdage og weekender fra 10-15 (ferielukket fra uge 28-32).
  • Du har også mulighed for at holde virtuelle møder med en faglig medarbejder i FOA Nordjylland.
  • Du kan fortsat komme til fysiske møder i FOA Nordjylland, hvis du har en forudgående aftale.

Vi siger tak til alle jer som har været med til at bære Danmark igennem krisen på sundhedsområdet, og til alle jer som er blevet hjemme, har begrænset de sociale kontakter og i øvrigt sikret behørig afstand i alle sammenhænge.

 

 

 

Lagt på den 01.06.2020

Senest redigeret den 23.06.2020