Foto: Inge-Marie Krøier Læs op Udskriv Torsdag den 19.11.2020 Webinarer og gode medlemstilbud på vej Selvom restriktionerne i de syv nordjyske kommuner ophæves, så er smittetallene fortsat høje i dele af Nordjylland. Derfor vil vi i FOA Nordjylland prioritere virtuelle aktiviteter. Du kan eksempelvis tilmelde dig et webinar, hvor du kan blive klogere på, hvad det betyder for din pension, hvis du er på deltid.Udover webinaret er vi også klar med andre gode tilbud til alle FOA Nordjyllands faglige medlemmer. Vi giver dig og din familie mulighed for at købe årskort til Fårup Sommerland og Jesperhus, og det er FOA Nordjylland som betaler din rabat. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Inge-Marie Krøier Tips og tricks til Teams Hvad angår virtuelle kurser og webinarer, så har vi allerede gjort os de første erfaringer, og for hver gang vi alle øver os, så skal vi nok vænne os en smule mere til det. Det er dog vigtigt at understrege, at det aldrig kommer til at erstatte fysiske aktiviteter, men at det vil være et supplement mens vi venter på bedre tider uden corona. Skal du holde et virtuelt møde i Microsoft Teams, så har vi i øvrigt lavet en introduktion som du kan gennemgå inden dit første virtuelle møde i Teams. Tips og tricks til Teams Fortsat klar ved telefonerne Den nye virkelighed med virtuelle møder skal vi alle vænne os til, men I skal vide, at vi i FOA Nordjylland fortsat sidder klar ved telefonerne. Opfordringen lyder, at alle medlemmer gør brug af muligheden for at ringe eller holde virtuelle møder, så vi undgår unødig smitterisiko. Ring, hvis du har problemer med at holde virtuelle møder, så kan vi sammen finde en løsning. Vi håber, at vi kan give dig den faglige hjælp du har brug for, og at du og dine kolleger har lyst til at deltage i de virtuelle aktiviteter som vi vil arrangere. Når situationen igen ser bedre ud, vil vi genoptage de normale aktiviteter og sikre, at de holder sundhedsmyndighedernes krav.