• Læs op
• Udskriv

Leder Asia Christensen indrømmer, at mange medarbejdere blev arbejdstrætte efter at have stået i en længerevarende krisesituation. Hun roser de mange som har løftet opgaven i en hård tid og understreger, at det er vigtigt, at man lærer at trække stikket ud, når man har fri.

Corona fik os til at rykke sammen i bussen
Heldigvis er de kommet igennem udfordringerne med skindet på næsen, men der er ingen tvivl – det har været hårdt for både ledelse og ansatte. Anden gang, de blev ramt af corona, var de heldigvis mere forberedte og kendte procedurerne for hvad der skulle gøres. Ditte Andersen, som er social- og sundhedshjælper, fortæller om den svære tid med mange smittede: ”Vi var gode til at rykke sammen i bussen, og vi bød ind og tog mange ekstra vagter for at hjælpe og sikre, at der var ansatte som var kendt med stedet,” fortæller hun.

Selvom ingen døde af corona, så har alle har været pressede – både borgere, pårørende, ansatte og ledelse. Efterfølgende har flere medarbejdere haft følgevirkninger af sygdommen, og fem medarbejdere er fortsat deltidssygemeldte på grund af corona. Nogle arbejder blot 3-4 timer, da de har været hårdt ramt og er på venteliste til klinik for senfølger af corona, fortæller Asia.

Stor ros til smitteopsporingen og Lindholm Plejehjem
Ditte fortæller, at de i begyndelsen famlede, da der ikke var en handleplan, men heldigvis vidste de på plejehjemmet, at de skulle kontakte smitteopsporingen som undervejs har givet dem en uvurderlig hjælp. ”Vi følte os velinformerede af Ældre- og handicapafdelingen og af Aalborg Kommunes smitteopsporing som altid tog telefonen, når jeg ringede. De støttede mig, og jeg var ikke kommet igennem forløbet, hvis smitteopsporingen ikke havde været der, så stor ros til dem,” understreger Asia. I de mest intense perioder bimlede Asias telefon konstant, og ofte skulle hun ringe tilbage til et hav af mennesker, da hun er leder af både Lindholm og Gug Plejehjem. Med stolthed i stemmen understreger Asia: ”Lindholm Plejehjem har været uvurderlige i tiden med Corona, for ud over at hjælpe til med at tage vagter på Gug Plejehjem, klarede medarbejderne sig med meget lidt ledelse på Lindholm i længere perioder.”

Hvordan holder man gejsten oppe?
Asia havde knap været på plejehjemmet i to måneder, da det hele brød løs med corona, og hun fortæller at Gug Plejehjem har været med i en kæmpe forandringsproces samtidig med at corona ramte. Set i bakspejlet tror hun, at det der fik dem til at holde gejsten oppe, var at de var gode til at se tilbage på lyspunkter og ved at grine af de hårdeste dage, når de kom på afstand.
I de hårdeste perioder indførte de supervision af enkelte medarbejdere eller af grupper. De fik en psykolog udefra og havde seancer, hvor de fik lejlighed til at drøfte, det som har været svært. Asia understreger, at det vigtigste var at undgå at medarbejdere knækkede midt i det hele eller blev langtidssyge.

Brugte mere tid på stuerne
Den afdeling som blev ramt begge gange, husede midlertidige boliger og Ditte fortæller, at de var nødt til at opfordre borgerne til at spise inde hos sig selv. På et tidspunkt følte hun nærmest, at de spærrede borgerne inde. De ansatte benyttede konstant værnemidler og var ikke altid til at genkende, og borgernes humør dalede. Nogle mistede funktionsevner og enkelte stillede sig undrende over, hvorfor de skulle op af sengen, når de alligevel ikke kunne foretage sig noget. Ditte fortæller, at det betød, at de forsøgte at sluse nogle udenfor for at gå en tur eller de brugte mere tid på stuerne hos dem som var mest påvirket af den øgede isolation.

Ledelsen gik forrest
Ditte fortæller, at de i ledelsen var gode til at anerkende hvor hårdt det var, men også til at se frem og holde fast i de positive sider midt i en krisesituation. ”Vores ledelse mødte ind og tog vagter for at få det hele til at fungere. De har hele tiden været tilgængelige, og de har hjulpet - også når det var hårdt. Vi har brugt hinandens kompetencer, og de har været med til at gøre os gode, og jeg tror det er gået begge veje,” fortæller Ditte. Hun synes faktisk, at alle har været rigtig gode til at holde gejsten oppe, og til at glemme arbejde og registrering, når der var pause.

Jeg er stolt af mit fag!
De har også fået en naturlig respekt for corona – da ingen er immune, og Ditte tror, at de er mange som endnu ikke kunne finde på at tage til en stor fodboldkamp eller lignende efter det de har været igennem. Tiden med corona har givet kollegerne sammenhold – et særligt sammenhold som Ditte håber varer ved. Hun fortæller, at de er blevet meget opmærksomme på hinanden og på at sige det højt, når en har ydet en ekstra indsats. Ditte fortæller, at de alle er vokset med opgaven, og at de er blevet gode til at træde et skridt frem og sige: ”Hold kæft, hvor var vi seje, og jeg er stolt af mit fag, og det vi har opnået sammen.” De har været igennem hårde tider, og taler åbent om hvad det er for en arbejdsplads de ønsker sig. Ditte er social- og sundhedshjælper, men skal starte med at læse til social- og sundhedsassistent til efteråret, og hun er helt klar til at dygtiggøre sig.