Tjenestemandsreform skyld i at løn halter
Inden Anja endnu blev født, og jeg (Pia) gik i 1. klasse, blev der skabt en grundlæggende ulighed på lønområdet. Det løngab og den ulighed må vi stadig leve med. Det er ufatteligt at Tjenestemandsreformen, som indplacerede de offentligt ansatte på 40 forskellige lønrammer, fortsat skal ride os som en mare.
Af: Pia Pedersen og Anja Søe, næstformænd i FOA Nordjylland, Østerport 2, Aalborg
I store træk placerede reformen kvinders job lavere end typiske mandejob. Dengang for mere end 50 år siden var opfattelsen, at manden blev anset som hovedforsøger og kvindens indkomst var blot et bidrag. Husmoderafløseren og andre typiske kvindejobs blev anset som bijob og ikke vurderet på lige med typiske mandejobs.
Det er ufatteligt at (næsten) ingen har gjort noget for at ændre det, men blot fastholdt løngabet i den offentlige sektor. Reformens inddeling blev groft sagt blot overført til kommuner og amter, og satte rammen for den løn de offentligt ansatte kunne få.
I begyndelsen af halvfemserne blev mange medlemmer, i det daværende DKA (nu FOA) samt LO og FTF, uddannet. De blev uddannet som sygehjælpere eller plejehjemsassistenter, men desværre ændrede det ikke noget. Kampen er en fælles kamp - ikke blot sygeplejerskernes kamp. Det er en sag for alle fagforeninger, der har medlemmer i den offentlige sektor og som repræsenterede typiske kvindefag, da reformen så dagens lys. Årsagen til lønforskellen er, at arbejdsmarkedet med Tjenestemandsreformen blev kønsopdelt. Omsorgsfagene i det offentlige var domineret af kvinder, mens tekniske job i det private, som var højere lønnet, primært bestod af mænd.
Det er længe siden Pia gik i 1. klasse! Ja faktisk kan hun om få år stoppe på arbejdsmarkedet – og lønrammerne er desværre ikke ændret det mindste!
Ikke engang loven om ligeløn har ændret det – og den har vi trods alt haft i 40 år. Det betyder, at kvinder fortsat tjener mindre end mænd – ja faktisk 13,1 procent mindre. Det er ikke godt nok – faktisk er det skræmmende. På den ene side siger vi til hinanden, at der skal være lige løn for arbejde af samme værdi, og på den anden side har vi et system som fastholder offentligt ansatte i en låst lønramme.
Selvom der ved overenskomstforhandlingerne i 2018 blev afsat penge til en ligelønspulje, kan overenskomstfornyelse ikke afhjælpe problemet alene. Politikerne må tage ansvar for at sikre reel ligeløn for arbejde af samme værdi, som der står i Ligelønsloven. Alle mennesker – uanset køn og fag – med sammenlignelige uddannelser, skal have samme løn. Fortsætter lønudviklingen i snegletempo, så vil der gå yderligere 50 år, før de piger, der bliver født i dag, får samme løn som drengene.
Vi opfordrer alle til at deltage i tirsdagsdemonstrationerne som er en protest mod Tjenestemandsreformen af 1969. Det er en protest som vokser og spreder sig til hele landet – og selvfølgelig bakker vi i FOA op om protesten. Vi er for de varme hænders kamp for ligelønnen og mod lav løn til kvindefagene.
Politikerne stritter imod med næb og klør, men hvis de tror, at de kan spise os af med en lønkomité, så tror de fejl. Den vil blive endnu en syltekrukke som udskyder stillingtagen til løngabet. Skrot Tjenestemandsreformen af 1969 og giv os højere løn og flere varme hænder. Der er behov for lige løn – forhåbentlig før Anja og jeg har mulighed for at stoppe på arbejdsmarkedet!