På billedet ses Leon Sivert Simonsen, TR for portører, Aalborg universitetshospital i Thisted Foto: Inge-Marie Krøier Læs op Udskriv Fredag den 03.09.2021 Umuligt at skrue mere op for effektiviteten Vi bliver frustrerede, når vi som portører på sygehuset, bliver så stressede, at vi har svært ved at stå inde for vores faglighed og være nærværende overfor patienter.Stressniveauet er så højt på sygehuset, at når vi kører med en patient, så er vores fokus på telefonen og på den næste opgave, frem for på den patient vi kører med. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Leon Sivert Simonsen, TR for portører, Aalborg universitetshospital i Thisted & Jan Trangeled FTR for portørerne på Aalborg universitetshospital i Aalborg. Konsekvenser af det høje stressniveau forgrener sig videre til patienterne – og det gør, at vi kan ane frygten i deres øjne. De griber kraftigt fast i sengekanten, når vi skærer et sving for hurtigt og det afspejler sig straks i deres øjne, når vi ikke er nærværende og imødekommen-de. Vores stressniveau er så højt, at det ikke længere er vores faglighed og kvalitet overfor patienten, som kommer i første række. Det som fylder, er kvantiteten og følelsen af konstant at være bagefter med opgaver. Patienten føler sig ikke tryg ved transporten, når vi portører ikke har overskud og tid til at være nærværende og snakke med patienten, vi kører med. Med hovedet på næste opgave er det svært at opfange patientens signaler, og dække deres sociale behov på turen. Portører har ansvaret for patientens sikkerhed under turen, derfor er det utrolig vigtigt, at vi kan tyde og forstå patientens signaler både verbalt og fysisk. Det er os der skal handle, hvis patienten pludselig bliver dårlig eller ikke kan få luft. Alle patienter har brug for at vi reagerer korrekt, og det ansvar har vi svært ved at leve op til, så længe arbejdsbelastningen er så stor som den er. Region Nordjyllands personalepolitiske værdier lægger vægt på, at vi er en arbejdsplads i top og med overskriften: ”Region Nordjylland – en arbejdsplads i top” må grundtanken være, at der er dannet rammer for en arbejdsplads i top, med alt hvad det indebærer. En arbejdsplads hvor både leder og medarbejder har muligheden for at have indflydelse, op-leve gensidig tillid, opleve ordentlighed og gensidig respekt og sidst men ikke mindst, at vi er professionelle og løser opgaver med høj faglighed, effektivitet og menneskelighed. Er det okay, at vi medarbejdere, som en del af en arbejdsplads i top, har svært ved at leve op til den professionelle og faglige kompetence, på grund af travlhed? Er det okay, at vi ikke har overskud til et smil mens vi kører det lille forskrækkede barn til operationsstuen? Nyankomne børn på et hospital har netop brug for et smil og en imødekommende portør. Er det så okay, at barnet, som netop har brækket en arm, bliver mødt af en indelukket portør uden overskud til at vise forståelse og trøste? Nej, det er ikke okay. Ifølge de personalepolitiske værdier skal vi være en arbejdsplads i top – og samtidig skal vi år efter år spare 2% på budgettet. Er det okay? Portører skal arbejde mere effektivt, og finde ud af hvordan der kan spares, og derudover skal vi være omstillingsparate. Vi portører vil hellere end gerne bidrage til nytænkning indenfor vores erhverv. Problemet er, at vi flere år i træk skal spare på budgettet og samtidig øge effektiviteten. Vi skal yde den kvalitet patienterne fortjener, og leve op til vores faglige kompetencer. Er det realistisk, og er det overhovedet okay at stille de samme krav, når rammerne forringes? Vi kan ikke være medarbejdere i top, når vi år efter år skal spare. Det er umuligt at vise tillid, ordentlighed og professionalisme overfor vores kollegaer og patienter, når vi år efter år skal spare yderligere 2 % og samtidig udføre arbejdet på mere effektive måder. Det er indlysende, at vi kan være mere effektive hvis vi løber hurtigere, men samtidig tror vi, at politikerne der gennemfører besparelserne glemmer, at det er mennesker vi arbejder med. Og midt i travlheden glemmer vi portører, at det er kvaliteten af vores arbejde, og ikke effektiviteten, der betyder noget for patienterne. Er det okay? Hvis de personalepolitiske værdier ikke kun skal være tomme ord, så er der brug for politisk vilje. Vilje til at løsne det stramme greb om budgetterne. Skal Region Nordjylland leve op til værdierne, så er der brug for et nyt fokus, hvis det ikke i sidste ende skal gå ud over patienterne. Og det er netop patienterne som lider mest, når ansatte er stressede og udkørte. Det er dem, der venter på os, ser os og føler det psykiske fravær, når de har mest brug for nærvær. Er det okay? Nej, det er IKKE okay! Vi portører håber, at de politikere, som er på valg i regionen, forstår at vi grundet det høje stress- og arbejdsniveau, hver dag udfordres i vores stræben på at opretholde en høj grad af faglighed og professionalisme. Derfor lyder opfordringen: Skrot den årlige effektivisering på 2 %. I modsat fald er rammerne for en arbejdsplads i top ikke til stede og det er IKKE okay!