Kristian Gaardsøe med fanen - 1. maj 2022
Kristian Gaardsøe med fanen - 1. maj 2022
Foto: Inge-Marie Krøier

1. maj 2022 - Frihed i perspektiv

Kære venner. Lad øllet strømme i dag - fortær jeres pølser, som var det jeres sidste måltid - og giv hinanden lidt flere kram end i plejer.

Vi har fået FRIHEDEN tilbage efter to forbandede år med Corona. Så lad os bruge den sammen - og glædes over, at vi har løftet i flok. FOA’s medlemmer har bevist noget under Corona-krisen, som visse gumpetunge politikere åbenbart ikke helt havde fattet: Vores samfund kollapser uden FOA’s medlemmers enorme hjerte og arbejdsindsats.

Af: Kristian Gaardsøe

Men lige nu skal vi ikke arbejde - vi er her for at fejre vores store fællesskab. Det er i dag vi mødes for at vise hinanden, at vi VIL noget sammen: at du er der for mig, og jeg er der for dig - at vi er solidariske. Sammen gør vi forskellen og sammen skaber vi Danmark.

FRIHED I PERSPEKTIV
Solidaritet er der for alvor brug for i disse måneder, hvor vi får nye naboer og kolleger. Ukrainske børn og kvinder støder vi nu på i Netto, i fodboldklubben og snart også på arbejdspladsen.
Vi er alle bevægede over deres skæbne. Jeg forbander Putin langt ud på de sibiriske sletter.
Krigen er et meningsløst sort hul - som krige altid har været - og angsten sniger sig nu også ind hos mange af os danskere, fordi vi ikke ved, hvor DYBT det hul bliver. Fremtiden synes pludselig mere usikker.

I denne situation er det ekstra vigtigt, at vi står sammen og står fast. Vi må ikke miste tilliden til hinanden. Det er noget af det værste, der kan ske. Vi skal insistere på vores frihed, vores demokrati, vores velfærdssamfund - præcis som de modige ukrainere gør det lige nu. Vi skal ikke give køb på demokratiet eller afvikle velfærdssamfundet, fordi der er krig i Ukraine. Og vi skal insistere på, at det er for alle.
Det er derfor vi i FOA spændte går og venter på nye lovede reformer i form af en velfærdslov, en bedre ældrelov, en klimalov og en budgetlov. Ja, det lyder måske kedeligt, men når I er de bankende hjerter i velfærdssamfundet, så er det de love, som bestemmer, hvor meget blod der skal pumpes ud i hjerterne. De love styrer, om vi kan sikre den kvalitet, som vi alle sammen ønsker i velfærden.

Mens vi venter, så lad os nyde øllene og pølserne i dag, for så bruger vi vores frihed præcis som vi skal. For vi skal hjælpe ukrainerne alt vi kan - men lige nu er det dér bomberne falder - og ikke her hos os.

Men vores politikere skal også huske hverdagslivet i Danmark, selv om Putin sender sine bomber og soldater ind over Ukraine. Den lille gale mands krig må ikke være et fripas til at Regeringen køber krudt og kugler for milliarder hvert år. Det har aldrig ført noget godt med sig at opruste.

Hvis politikerne er manipulerende nok, kan indkøb af våben altid udråbes som en vindersag: ”Hvis vi ikke havde gjort det, så havde de skudt på os”, kan det på den ene side påstås.
Hvis man så pludselig ender i krig, kan de sige: ”Se, de skyder på os, godt vi købte våbnene”.
Men som tidligere statsminister Poul Schlüter engang sagde, da det kom på tale at opgradere det danske våbenlager: ”Skal vi nu ikke lige bruge de gamle, før vi køber nogle nye”.

Når Regeringen nu vælger at opruste med krudt og kugler for svimlende milliardbeløb, så bliver psykisk syge, ældre, handikappede og børn helt sikkert nogle af taberne. Velfærden skæres ned. Omsorgs-fagene burde i virkeligheden få tilført penge. Vores velfærdssamfund er udpint i forvejen, så det bekymrer mig meget - ikke mindst for jer, som risikerer at skulle løbe stærkere, sammen med færre kolleger, og uden at lønnen vil stige markant.

Men den lille latterlige russer fik sendt ukrainerne på flugt, og jeg skal love for, at den danske Regering og Folketing var klar til at tage imod, så snart den første ukrainer udmattet gik ind over grænsen. Det var som at se kumpanerne Benny og Keld med vajende flag, når Egon blev løsladt i Olsen Banden-filmene.
Det er i øvrigt meget modsat behandlingen i 2015, hvor syrerne traskede ind over grænsen efter tusinder af kilometers vandring. Dér tog den daværende Regering deres smykker, og sendte nogle af dem i lejre, selvom de ikke var kriminelle. Det var lidt mere som i en anden Olsen banden- film, hvor Keld og Benny ikke dukker op, foran fængslet da Egon løslades, fordi Yvonne er rasende på ham, og ingen af dem vil kendes ved Egon igen.
De bliver selvfølgelig venner på ny i Olsen Banden. Det er -Mette Frederiksen-banden ikke ligefrem blevet med syrerne. For mens ukrainere starter på gymnasier, i børnehaver og på arbejdspladser, er der syrere, som sendes ufrivilligt i lejre, hvor de blot kan vente til deres sidste klagemulighed, slipper op. Så bliver de skippet hjem til deres krigshærgede, smadrede land. ”Ikke så skidegodt Egon”.

Forskelsbehandlingen dufter af racisme. I bedste fald er det bare et fattigt menneskesyn.
Vi bliver nødt til at kunne vise den solidaritet over for mennesker, som er værre stillet end os selv. Hvis ikke vi kan dét, så svigter vi vores moralske forpligtelser, og dermed svigter vi også os selv.

Men ukrainerne er altså velkomne i Regeringens og Folketingets optik. Og det er GODT, så længe politikerne og arbejdsgiverne husker at kampråbet ”Slava Ukraini”, som vi så tit har hørt den ukrainske præsident sige, altså ikke betyder ”ukrainske slaver”, men ”ære til Ukraine”.
Vores nye venner skal behandles ordentligt, og på lige vilkår med danskerne. I vores søsterforbund 3F melder de allerede om kummerlige forhold og ussel løn, hos nogle af dem, der bliver ansat. Hos FOA har vi dog allerede lavet aftaler med kommunerne og arbejdsgiverne, som sikrer ukrainerne ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Men hvad betyder det så for jeres arbejde, at ukrainerne er her, og at flere kommer til? Jeg har flere spørgsmål end svar. Vi håber alle at krigen slutter snart - så de kan komme hjem til deres mænd, og genopbygge deres liv og land. Men hvis ikke det er tilfældet, så håber jeg, at vi i FOA kan hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. For deres egen og vores allesammens skyld. Det ønsker de selv, hører vi fra alle sider, og måske kan det afhjælpe en del af de problemer med rekruttering til visse faggrupper. Vi kunne håbe, at der vokser SOSU’er, teknisk personale, pædagogisk personale og husassistenter ud af den ellers ulykkelige situation. FOA er i hvert fald klar til at hjælpe med afklaring, uddannelse og alle mulige andre former for støtte.

Og FOAs medlemmer knokler allerede med at hjælpe ukrainere på plads i børnehaver og på skoler, eller ved at give dem omsorg og behandling på sygehusene. Det er de første skridt, men vi må forvente, at ukrainere i den kommende tid kan blive jeres kollegaer. Sprogbarrieren er svær, men jeg ved I vil tage godt imod dem.

De borgerlige
Mens vi har modtaget tusindvis af flygtninge i Danmark, så er en række borgerlige politikere, herunder oppositionens overhoved, tilsyneladende flygtet UD af landet. Har du set Jakob Ellemann for nylig?
En stille borgerlig, er en god borgerlig, kunne man selvfølgelig påstå. Men mon ikke Ellemann håber, at Mette Frederiksen laver så mange selvmål, at de blå til sidst tager en valgsejr uden reel kamp.

Med Ellemann og Søren Pape er det lidt som pest og Kolera. Eller skal jeg sige Delta og Omikron.
På en måde er Søren Pape bare en mutation af Jakob Ellemann, som er lidt sværere at bekæmpe. Hvis nogen opfinder en vaccine, så giv mig lige besked.
Pape taler også om fællesskab, men kun for de rigeste ti procent. Han har for eksempel været ude og sige, at man skal fjerne borgernes personlige fradragene til fagforeningskontingentet, som for eksempel til FOAs medlemmer. Hvis han fik magt som han har agt, ville jeres FOA-kontingent blive væsentligt dyrere. Fagforeningerne er tilsyneladende for stærke for en mand, som i virkeligheden mest ønsker at tage fra de fattige, og give til de rige. Sådan en slags omvendt Robin Hood.

Nasserne skal også lige have et hip her i min 1. maj-tale.
Vi må erkende, at fagbevægelsen er en smule presset i disse år, og det er ikke Papes skyld. Mere end 50.000 potentielle FOA-medlemmer kører på plader uden nummer, altså de er ikke medlem af hverken en fagforening eller en fagFORRETINING. Ja, du hørte rigtigt. Vi har konkurrenter, hvis primære formål er at tjene penge. Altså en FORRETNING.
I modsætning til FOA, hvis primære opgave er at sikre bedre løn- og arbejdsvilkår til jer. Det er vi ofte lykkes med gennem tiden, og så vores krav er blevet til lov. Men det betyder jo så også at fagFORRETNINGERNE nasser på vores resultater, for de gælder også for deres KUNDER.
Sidste år hentede FOA på landsplan 280 millioner kroner hjem i erstatning til medlemmerne, hvis rettigheder var blevet trådt under fode. Men det var aldrig sket, hvis ikke I og titusindvis af FOA-medlemmer havde betalt jeres kontingent, og dermed sat gang i hele vores fagforenings økosystem. Tak for det.
Lad os gøre en fælles indsats for at få alle disse friløbere over på Fagforeningsholdet. Det vil give os endnu mere magt i forhandlingerne med arbejdsgiverne.

For når vi har fagforeninger, så kan vi være solidariske sammen - og det er det vi fejrer i dag. Ligheden og solidariteten. På trods af krig og år to med Corona, så er jeg sikker på, at det er det fællesskab, i Nordjylland, i Danmark, i Europa, som skal få os tilbage på den lyse sti, i stedet for den mørke landevej, som vi er på lige nu. Men der er grund til håb, så længe vi har hinandens ryg og hænder. Sammen gør vi forskellen og sammen skaber vi Danmark.

Tak for ordet og rigtig god 1. maj