Færdiguddannet på GVU
FOA Nordsjælland siger tillykke
Af: Rie Hestehave
Vi siger tillykke til 36 GVU' ere - både Social- og sundhedshjælpere og Pædagogiske Assistenter som blev færdige på SOPU, Munkeengen. På fotoet ses Helle Ottendahl fra Specialdagplejen i Helsingør. Helle har taget uddannelse på 5 måneder efter en RKV (Real Kompetence Vurdering) som endte med det næstbedste resultat.
FOA Nordsjælland ønsker stort tillykke til de færdiguddannede. Sektorformand Rie Hestehave var på stedet og fik overrakt, traditionen tro, de røde roser.
Der skal herfra lyde et kæmpe stort tillykke, med den fantastiske fine uddannelse.
Fakta:
For at få adgang til en GVU, skal man inden der kan udarbejdes en uddannelsesplan, være fyldt 25 år og have mindst 2 års relevant erhvervserfaring.
GVU er en individuelt tilrettelagt uddannelse, som i mål og prøver svarer til en ordinær erhvervsrettet uddannelse. Indholdet på GVU tager udgangspunkt i fagene på den ordinære pædagogiske assistentuddannelse, men GVU er hovedsageligt en skolebaseret uddannelse. Uddannelsen tager maks. 54 uger.