• Læs op
• Udskriv

Jeg bliver noget forundret, når jeg i Frederiksborg Amts avis i dag læser, at Socialudvalgsformand Ib Kirkegård og Borgmester Benedikte Kiær har en overskrift på eventuelt Udbud af ældreområdet.

Det påstås at handle om udvikling. Aldrig har jeg hørt, noget lignende! Hvor har I det fra? Der findes ingen rapporter der har kunnet dokumentere, at et udbud handler om udvikling.

Tværtimod handler det om penge og ofte mindre udvikling.

Jeres forslag hænger ej heller sammen med at du Benedikte Kiær, overfor medarbejderne og lederne vil tale om tillid til medarbejderne. Det er det stik modsatte. Dette fordi det kræver langt mere kontrol, fordi man skal kontrollere om kommunens kontrakter lever op til indholdet af det skatteborgenes penge bliver brugt til.

I en rapport fra 2011 udarbejdet af AKF (Anvendt KommunalForskning) på vegne af LO, FTF og OAO bliver det dokumenteret, at udlicitering ifølge dansk og international forskning ikke er det columbusæg, som de borgerlige partier og dele af erhvervslivet længe har givet udtryk for.

På de "bløde" velfærdsområder (Pleje, omsorg, uddannelse m.v.) er der ikke forskningsmæssigt belæg for at hævde, at øget konkurrenceudsættelse fører til besparelser. Og på det såkaldt "tekniske" område (rengøring, renovation m.v.) er gevinsterne ringe og usikre.

En akilleshæl i mange af de undersøgelser, der påviser besparelser ved øget konkurrenceudsættelse og udlicitering er, at der bliver set bort fra kvaliteten af det udliciterede. Man har med andre ord meget lidt viden om, hvad man får for de penge, man betaler til de private leverandører, der udfører opgaver på vegne af det offentlige.

Rapporten bekræfter ligeledes, at private leverandører ofte anvender yngre, mindre erfarne og lavere uddannet medarbejdere end det offentlige. Hvad det har af betydning for kvaliteten kan jeg blive bekymret for, især når borgerne der har brug for pleje og omsorg blive dårligere og dårligere, når de visiteres til hjemmepleje eller plejehjem.

AKF peger endvidere på, at udlicitering ofte har en negativ indvirkning på de berørte medarbejderes arbejdsvilkår. Der kommer foruden dårligere løn bl.a. til udtryk, i form af højere arbejdstempo, øget stress, større grad af udbrændthed og mere utryghed i ansættelsen, hvilke på den lange bane kan føre til et øget udgift til sygedagpenge for kommunen.

Rapporten peger også på, at de mange undersøgelser fra ind- og udland stort set aldrig medregner omkostninger til det bureaukrati, der følger med en udlicitering; dvs. administration og jura i forbindelse med at udbyde, beskrive og overvåge opgaver. Hvilket for mig at se betyder, at det faktisk bliver langt dyrere end den påståede besparelse. Der må være tale om ønsketænkning, når I tror der kan spares; i mine øjne kan udlicitering let betyde en ekstra regning til skatteborgerne…

I skriver også om Gribskov kommune, som I har lyttet til og set på. Jeg vil lige oplyse, at inden de gik i udbud, blev der ca. 30 % færre ansatte, prøv at spørge om deres sygefravær og hvordan medarbejderne oplever virksomhedens sociale kapital.

Et andet problem er det frie valg. Hvis hjemmeplejen lander på et privat firma, hvor er valget så for borgeren. Set med mine øjne kan en positiv vinkel dog være, at det sandsynligvis er et firma med megen erfaring samt overenskomster, selv om disse overenskomster dog er ringere end dem medarbejderne kommer fra.