Ny plejekonkurs: 450 ældre i usikker situation i Nordsjælland
Det private pleje- og hjemmehjælpsfirma Bonderosen i Nordsjælland er begæret konkurs. 450 plejekrævende ældre i hovedsagelig Gribskov kommune er dermed havnet i en højst usikker situation på, om de kan få deres hjemmehjælp. Op mod 90 medarbejdere berøres af konkursen.
Læs pressemeddelelsen om Bonderosens konkurs her
FOA Nordsjælland afholder medlemsmøde for ansatte på Bonderosen torsdag 1. oktober 2015 kl. 16:00 på Frederiksværksgade 10, i kælderen.
For at kunne give jer den bedste service, bedes I medbringe:
- Opsigelsen
- Ansættelseskontrakt
- Lønsedler 6 mdr. tilbage
- Pensionsindbetalingsoversigt (PenSam)
- Timeopgørelser for den periode du mangler løn for august og september
- Nem ID
Der vil være en sandwich og lidt at drikke.
Vel mødt.