Læs op Udskriv Torsdag den 08.04.2021 Ny sektorformand i pædagogisk sektor FOA Nordsjælland har fået ny sektorformand i pædagogisk sektor. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Lene Lindberg Kære medlemmer Da Anne Marie (Rie) Hestehave er blevet valgt som næstformand i FOA Nordsjælland, har der været indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i pædagogisk sektor hvor Rie var sektorformand. Der skulle vælges en ny sektorformand. Fristen for at opstille som sektorformand var den 25. marts 2021. Der var ved fristens udløb kun indkommet 1 kandidat hertil – Annegrethe Soelberg Thomsen. Da der kun indkom 1 kandidat er Annegrethe valgt som ny formand for pædagogisk sektor. Annegrethe kommer fra en stilling på dagtilbudsområdet i Allerød kommune, hvor hun nu søger orlov fra så hun kan tiltræde sin nye tillidspost i FOA Nordsjælland. Vi forventer, at Annegrethe påbegynder ca. 1. maj 2021, og vi glæder os til at byde hende velkommen i afdelingen. I førstkommende nyhedsbrev vil Annegrethe præsentere sig selv. Afdelingen takker Rie for indsatsen som formand for pædagogisk sektor – en post Rie har varetaget i 19 år. Vi glæder os over, at Rie forbliver i afdelingen som dennes nye næstformand. Mange hilsner Lene Lindberg Afdelingsformand Senest redigeret den 09.04.2021