Hvorfor diskuteres efterlønnen igen?

Indlæg sendt til Fyens Stiftstidende

af Inge Grønbech, afdelingsformand FOA Odense

Reformen virker, faktisk så godt, at medens det i 2006 var 41% af FOA-medlemmer, der gik på efterløn som 60-årige, var det i 2009 faldet til 31%.

FOAs medlemmer benytter endog efterlønsordningen mere end gennemsnittet. 31% af de 60-årige FOA medlemmer var på efterløn i 2009, mod 14% for alle 60-årige.

Kombinationen af ændrede regler og en præmie for at blive i arbejde til det 65. år har betydet noget for antallet af efterlønnere.

I efteråret 1998 gennemførte Nyrup regeringen en reform, der gjorde det fordelagtigt at gå på efterløn som 62-årig, man indførte tillige en skattefri præmie, som for tiden er på 140.000 kr. for at arbejde frem til pensionsalderen på 65 år.

I velfærdsforliget fra 2006 aftalte DF, S og R. at efterlønsalderen gradvis hæves fra 60 til 62 år fra 2019 til 2022.

De fleste FOA medlemmer begynder tidligt på arbejdsmarkedet og bliver desværre også hurtigere nedslidt. En stor andel af FOAs medlemmer angiver, at de har helbredsproblemer og svært ved at klare hektiske arbejdstempi.

Svaret på dette er ikke at diskutere efterlønnen, tallene taler for sig selv, reformen og tiltagene har virket efter hensigten og så længe folk slides ned er der brug for efterlønnen!

Svaret er derimod, at få gang i seniorordningerne, hvor ældre kan arbejde mindre. Den fleksible efterløn, hvor der langsomt trappes ned er ligeledes et skridt imod at fastholde en erfaren styrke, der blot er blevet lidt ældre, til gavn for såvel samfund som for borgere.

Som led i en indsats for at få de yngre ind på arbejdsmarkedet kunne der endvidere afsættes ressourcer til uddannelse til de fag, hvor der fortsat mangles hænder, men det er antageligt vanskeligt, når der samtidig skal gives skattelettelser til de mest vellønnede!