Generalforsamling den 21. april 2010

Afdelingen afholdt den årlige generalforsamling den 21. april 2010 i Marienlystcentret, hvor der deltog 121 stemmeberettigede. Som optakt til generalforsamlingen var der fællesspisning.

Efterfølgende var det en stille og rolig generalforsamling med god stemning, hvor formand Inge Grønbech aflagde bestyrelsens beretning med mange relevante emner fra året der gik og året der kommer. Afdelingens regnskab blev ligeledes gennemgået og generalforsamlingen besluttede, at der skal hensættes kr. 700.000,- til overenskomstforhandlingerne i 2011.

Generalforsamlingen besluttede blandt andet også:

  • De to valgte faglige sekretærposter nedlægges ved naturlig afgang
  • Afdelingsbestyrelsen beslutter de lønnede valgtes arbejdsområder
  • En kontingentforhøjelse på kr. 5,- pr. måned fra 1. juli 2010
  • Kontingentet for pensionister svarer årligt til det til enhver tid gældende månedskontingent for erhvervsaktive fra 1. januar 2011
  • Afdelingens generalforsamling flyttes fra foråret til efteråret i oktober eller november - første gang i 2011

Der var genvalg af:

  • Afdelingsformand Inge Grønbech
  • Afdelingsnæstformand Nina Skov-Lauridsen
  • Bestyrelsesmedlem Hanne Hemmingsen
  • Bestyrelsesmedlem Erik Mikkelsen
  • Bestyrelsesmedlem Annette Bredal Jensen
  • Bestyrelsesmedlem Jytte Laen
  • Bilagskontrollantsuppleant Joan Jensen
  • Statsautoriseret revisor, Revisionsinstuttet

Der var nyvalg af:

  • Bilagskontrollant Henning Hansen
  • Bilagskontrollantsuppleant Erik Rune Larsen