Hjemmepleje i modvind - et FOA-synspunkt

Hjemmeplejen i Odense har det skidt. Der er sparet og omstruktureret i et omfang, der selv efter danske forhold er usædvanligt. På blot 4 år er der blevet 658 færre ansatte i Odenses hjemmepleje. Og det er vel at mærke de ”varme hænder”! Hertil kommer så 2 store strukturændringer på blot 2 år, ændringer der vel at mærke ikke rigtig synes at ville lykkes. Det skal give turbulens! At der samtidig er blevet ansat 100 flere akademikere er nærmest som at sætte et plaster på et åbent benbrud. Det er næppe lige dét, der opleves som den rigtige løsning af de ældre, der har behov for hjælp. Kritikken kommer da også især fra de ældre, deres pårørende og senest også fra lægeligt hold. Netop dem hvis vurdering er lakmusprøven for om tingene lykkes. Alt imens holder de ansatte sig under radaren. Frygten for at blive ofret i næste sparerunde er stor.

Her 2 måneder efter start af den seneste struktur er status da også at iscenesættelsen synes betydelig bedre end udførslen. Den nye struktur giver alt for megen transporttid, og tiden på landevejen kan kun tages et sted fra. Den tages fra de borgere, der har brug for hjælp! Nu investeres der så i 24 nye biler, flere elcykler og der kigges efter nye lokaler til de arbejdspladser, som er særligt udfordret på kørslen! Det burde have været forudset og afhjulpet på forhånd og ikke nu 2 måneder efter start af den nye struktur. Nu overvejes det endda at entrere med et logistikfirma for at optimere kørselsruterne! Vi kan kun håbe, at økonomien til alt dette ikke skal findes på lønkontoen for de ansatte, der i hverdagen kommer hos de ældre. Men erfaringen siger noget andet.

Udviklingen gør ondt på alle der har bare lidt social samvittighed. Og det er noget vi i FOA oplever hos medlemmerne. Tidligere var det det fysiske arbejdsmiljø som sled, nu er også det psykiske arbejdsmiljø blevet benhårdt. Alenearbejde, endog om natten og manglende tid til at gøre arbejdet godt, sådan som man er uddannet til, det er noget der gør rigtig ondt! Et lys i mørket er her de mange positive tilkendegivelser, som vi oplever, at de ansatte får fra såvel borgere som pårørende. Helt modsat den modtagelse den nye struktur har fået i den offentlige debat.
Med 658 færre ansatte og med nye strukturer, der ikke lykkes, er det ikke så sært at hjemmeplejen lider. Det skal give problemer i en tid, hvor antallet af ældre og især de demente ældre stiger markant. Kvaliteten af ændringerne i ældreplejen kan næppe vurderes endeligt, før røgen efter den seneste strukturreform har lagt sig. Men selvom nogle lever af at lave strukturændringer, må det alligevel være rimeligt at minde om, at ændringer ikke er mål i sig selv. En strukturændring er alene et middel, der skal understøtte det daglige arbejde. Vel at mærke det arbejde som de ansatte udfører ude hos de ældre, sammen med de ældre og for de ældre. Strukturændringer koster og de skal kun sættes i værk, hvis der er sikkerhed for gevinst. Og skal der laves nyt, skal det ske i et tæt samarbejde med de ældre, de pårørende og de ansatte. De er alle uden skyld i strukturændringerne, men det er dem, der bliver allermest ramt af dem. Derfor skal der lyttes til og handles med respekt for det, de siger!

Ledelse og politikere bærer alene ansvaret for fejl og mangler på ældreområdet! 
 

(Synspunkt sendt til Fyens Stiftstidende 5. marts 2015)