Milliarden der gik igen

Når finansloven for 2016 indeholder en milliard til ældreområdet, med en klausul om at den skal gå til mere værdighed, så burde vi i FOA jo egentlig være glade.

Glade fordi at der nu skal formuleres en værdighedspolitik som grundlag for indsatserne på ældreområdet. Noget vi har savnet rigtig meget i de senere år, hvor nedskæringer har været hverdag, samtidig med at antallet af ældre stiger og stiger.

Når vi alligevel ikke er rigtig glade, er det fordi at summen af det man giver og det man tager, er negativt.

Således er det også med den såkaldte ekstra ældremilliard. Sidst vi havde en ældremilliard fik Odense kommune tilført 32 millioner kr., men havde forlods budgetteret med besparelser for 100 mio. kr. Og når der denne gang i 2016 forlods er skåret 30 mio. kr. af samme budget, behøver man ikke den store regneeksamen for at konstatere, at plus igen bliver til minus!

Især da ikke når finanslovens omprioriteringsbidrag på 7,5 milliarder kr. nu skal udmøntes som nye besparelser. At tro at der omprioriteres til fordel for ældreområdet, af en regering for hvem skattelettelser har højeste prioritet, vil nok være rigeligt optimistisk.

I finansloven er specifikt nævnt, hvad den ”ekstra” milliard kan bruges til, nemlig flere varme hænder og kompetenceudvikling. I FOA Odense foretrækker vi så absolut det første! Vi kan ganske enkelt ikke sikre værdighed uden mere personale!

Det er altså ikke et spørgsmål om kompetenceudvikling, når de ansatte ikke har tid til at hjælpe med toiletbesøg eller tid til at hjælpe i bad, når der er behov for det. Det er heller ikke et spørgsmål om kompetencer, når plejepersonalet mangler tid til at yde omsorg for demente, som er angste og ulykkelige. Det er og bliver et spørgsmål om varme hænder!

I FOA oplever vi også konsekvenserne af nedskæringerne. Vores medlemmer stresser og brænder ud. Den seneste trivselsundersøgelse taler da også sit tydelige sprog. For eksempel er der på natområdet bundkarakterer på 15 ud af de 16 punkter, der måles på. Trivselsmålingen er gået fra rødt til mørkerødt i løbet af blot et år, og arbejdsmiljøet er blevet forringet yderligere, i takt med at nedskæringerne er blevet gennemført.

Alenearbejde om natten er blevet indført, og den ene strukturændring efter den anden har skabt utryghed. Det lyder meget rigtigt, når Odense kommune argumenterer med, at natten er til ro og hvile. Men det er langt fra virkeligheden, når man eksempelvis arbejder med demente og andre stærkt plejekrævende borgere.

Som vi oplever det, skal der arbejdes meget mere med at skabe tryghed i jobbet, alenearbejde om natten bør afskaffes, og så skal der altså flere varme hænder til. Der skal være en mere rimelig balance, mellem det arbejde der skal udføres, og det antal der er på arbejde.