95.000 gode grunde til løntjek

Assens kommune indstillede husassistent Annette Frederiksen til et løntrin ved årets lønforhandling.

Det ville FOA gerne gå ind på.

Men en gennemgang af lønsammensætningen viste, at Annette ikke havde fået de lønstigninger, der ligger i overenskomsten efter 2 og 5 års ansættelse.

Derfor rejste FOA krav om efterbetaling af de mange penge Annettes gennem tiden var gået glip af.

Kommunen erkendte fejlen, og udbetalte hurtigt pengene til Annette.

Det betød en efterbetaling på næsten 95.000 kr.

Derudover vil Annette Frederiksen fremover se sin løn stige – ikke et - men syv løntrin eller ca. 2.350 om måneden.

 

Så der er mange gode grunde til lige at kigge en ekstra gang på lønsedlen.

Er du i tvivl, om du får hvad du har krav på, er det en god idé at kontakte din TR eller afdelingen.