God generalforsamling i social- og sundhedssektoren

Torsdag den 23. marts var 223 medlemmer mødt frem i Marienlystcentret for at være med til at øve indflydelse på den fagpolitiske kurs.

Stort set det samme antal deltog også i den mere sociale del, der indledtes med foredraget ”Den gode arbejdsplads” leveret af kommunikationseksperten Rune Strøm. Vi har i bestyrelsen fået en del tilbagemeldinger fra medlemmerne og vi glæder os over, at de alle har været positive.

Til næste års generalforsamling, har vi tænkt os igen at indlede med et fagligt/kulturelt indslag. Så hvis der er nogen som har et forslag, må I meget gerne kontakte os.

Selve generalforsamlingen forløb også fint og specielt de ”mange” indspil fra medlemmerne, efter at vi havde aflagt vores beretning, var i den grad med til at sætte retning for den fremtidige faglige indsats.

Som eksempel på vores dialog bør nævnes, at vi er enige om:

  • At det er en helt forkert retning, når Odense Kommune er begyndt at bruge mange ikke uddannede via det interne vikarkorps!
  • At det er direkte useriøst, når nogle ledere på OUH stiller ”spørgsmålstegn” ved vores kompetencer/ansættelse og samtidig ikke vil give os fri til uddannelse med den begrundelse, at vi ikke kan undværes i afdelingen!
  • At vores stillinger som udgangspunkt bør være på fuldtid, så vi kan ”leve af jobbet” og at arbejdsmiljøet skal være i orden, så vi også kan holde til højt timetal!

Nedenfor kan du se den nye/genvalgte bestyrelse, som skal arbejde videre med de faglige udfordringer.

Afslutningsvis fik dirigenterne en markering fra deltagerne på at generalforsamlingen havde været god, hvilket vi naturligvis er glade for i bestyrelsen. 

Hanne, Erik og Hans

Social- og sundhedssektorens bestyrelse 2017, FOA Odense

Formand  Hans Jørgensen   
Næstformand Hanne Knudsen  
Sektorsekretær Erik Mikkelsen  
Bestyrelsesmedlem Helle Nørlem OUH
Bestyrelsesmedlem Anja Rosenlund Odense Kommune
Bestyrelsesmedlem Ken Asmus Nordfyns Kommune
Bestyrelsesmedlem Gitte Schmidt Assens Kommune
Bestyrelsesmedlem Charlotte Henriksen Nyborg Kommune
Bestyrelsesmedlem Eva Uldall Lassen Odense Kommune
Bestyrelsesmedlem Christina Bank OUH
Bestyrelsesmedlem Anne Dorte Laudikos Odense Kommune
Suppleant Ina Andersen Nordfyns Kommune
Suppleant Pia Capton  Nyborg Kommune

Tak for i aften - fra SOSU-generalforsamling 2017 i FOA Odense 

Mand på talerstol - fra SOSU-generalforsamling 2017 i FOA Odense