Kommende aktiviteter

Aktivitetsudvalget ønsker alle medlemmer rigtig god sommer med vores påskeæg for hele familien:


Først kan vi friste med et arrangement for de voksne.
Fredag den 10. maj 2019 kl. 19.00 har vi inviteret firmaet Ginstinct, der kommer og introducerer os til 5 forskellige typer gin, 2-3 forskellige tonics samt lidt brød/snacks til at rense smagsløgene mellem glassene.
Vi skal høre om ginnens oprindelse og fremstillingsproces, og går i dybden med de gin-typer der er på menuen. Vi skal dufte, smage, og se på hvilke botanicals de forskellige ginner indeholder, og hvad det betyder for smagen. Vi tester sammen, hvilke tonic der passer til. Og så krydres det hele med billeder og anekdoter fra destillerierne.

Pris for medlemmer: kr. 150 og ledsagere kr. 300
Se opslaget her


I vores sidste arrangement inden sommerferien kan hele familien være med.
Vi besøger i Jernalderlandsbyen søndag den 16. juni 2019 kl. 11.00, hvor en formidler i jernalderdragt tager gruppen med rundt i landsbyens huse, hvor vi kommer til at høre om hvordan livet formede sig for den almindelige befolkning den gang for længe siden. Hvem var de? Hvad lavede de? Var livet meget anderledes end nu? Hvad troede de på? Undervejs kan vi opleve mørket i husene, røgen og varmen fra bålet, tyngden på en kværnsten der skal drejes og lignende. Måske indlægges en lille ofring til guderne undervejs?
I denne weekend afholdes Brimirs lille vikingemarked – så der er nok at se på for alle. Brimir-gruppen er en håndværksgruppe, der har specialiseret sig i at arbejde med de oprindelige værktøjer fra jernalderen og producere redskaber og kunst, som de helt oprindeligt har været lavet. Kom og nyd fortiden i nutiden – med mulighed for måske at tage et stykke håndlavet kunst med hjem efter en god handel.

Pris for medlemmer: kr. 75, børn max 14 år kr. 75 og ledsagere kr. 150
Se opslaget her